Romerbrevet 15:26
Thi Macedonien og Achaja have anseet for godt at gjøre et Sammenskud til de Fattige iblandt de Hellige, som ere i Jerusalem.
Thi Macedonien og Achaja have anseet for godt at gjøre et Sammenskud til de Fattige iblandt de Hellige, som ere i Jerusalem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27Thi de ansaae det for godt og ere ogsaa deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne deelagtige i hines aandelige Goder, da ere de og skyldige at bevise dem Tjeneste i det Timelige,
28Naar jeg da haver fuldbragt dette og sikkert overleveret dem denne Frugt, vil jeg drage derfra igjennem eders (Land) til Spanien.
25Men nu reiser jeg til Jerusalem for at tjene de Hellige.
1Men angaaende den Hjælp, (som samles) til de Hellige, da, ligesom jeg forordnede Menighederne i Galatia, saaledes gjøre og I.
2Paa den første (Dag) i Ugen lægge Enhver af eder hos sig selv tilside og samle som Liggendefæ, hvad han faaer Lykke til, at Hjælpen ikke skal blive samlet (først) da, naar jeg kommer.
3Men naar jeg kommer, vil jeg sende dem, hvilke I betroe dertil, med Breve, at bringe eders Gave til Jerusalem.
4Men dersom det gjøres behov, at og jeg skal reise (derhen), da kunne de reise med mig.
1Men vi kundgjøre eder, Brødre! den Guds Naade, som haver viist sig i Menighederne i Macedonien,
2at, uagtet de bleve meget prøvede med Trængsel, blev deres overvættes Glæde og deres store Fattigdom overflødig til Rigdom hos dem af reen Velvillie.
3Thi de vare af sig selv villige efter Formue, —det vidner jeg — ja over Formue,
4idet de bade os med megen Overtalelse om (at annamme deres) Gave og Bidrag til Hjælpen for de Hellige.
5Og (de gjorde) ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren, og (dernæst) til os, formedelst Guds Villie;
29Men Disciplene besluttede at sende Noget, Enhver efter hvad han formaaede, til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;
30hvilket de ogsaa gjorde, og skikkede det til de Ældste ved Barnabæ og Sauli Haand.
4paa det at, om Macedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ei at sige I, skulde blive beskjæmmede over denne vor tillidsfulde Ros.
5Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
31at jeg maa blive friet fra de Vantroe i Judæa, og at mit Ærinde til Jerusalem maa blive de Hellige behageligt;
12Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.
13Thi (dette er) ikke (saa meent), at Andre skulle have Lettelse, men I Trængsel,
14men efter Ligelighed, saa at eders Overflod maa i nærværende Tid komme deres Trang til Hjælp, paa det at og deres Overflod maa herefter komme eders Trang til Hjælp, saa at der kan være Ligelighed,
15ligesom skrevet er: Den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.
15Men og I vide det, I Philippenser! at ved Evangelii Begyndelse, der jeg drog fra Macedonien, haver ingen Menighed havt Regning med mig over Givet og Modtaget, uden I alene.
16Thi ogsaa i Thessalonika sendte I mig een Gang, ja to Gange, hvad jeg behøvede.
17Ikke at jeg attraaer Gaven, men jeg attraaer den Frugt, som bliver overvættes stor til eders Fordeel.
12thi Besørgelsen af denne Understøttelse afhjælper ikke alene de Helliges Trang, men bærer ogsaa rig Frugt ved mange Taksigelser til Gud,
13— idet at de formedelst denne Prøve paa (eders) Tjenstagtighed prise Gud for eders Lydighed til at bekjende Christi Evangelium og for eders oprigtige Gavmildhed mod dem og mod Alle —
19men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis);
10kun at vi skulde komme de Fattige ihu, hvilket samme jeg og haver beflittet mig paa at gjøre.
1Thi jeg haver ikke behov at skrive til eder om Hjælpen til de Hellige;
2thi jeg kjender eders Redebonhed, for hvilken jeg roser eder hos de Macedonier (sigende): Achaja var alt for et Aar siden beredt, og den Nidkjærhed, som (udgik) fra eder, tilskyndte Mange.
16og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.
15Men jeg formaner eder, Brødre! — I kjende Stephanæ Huus, at det er Førstegrøden i Achaja, og de have hengivet sig til at tjene de Hellige —
25have vi eendrægtigen forsamlede besluttet at udvælge Mænd og sende dem til eder med vore Elskelige, Barnabas og Paulus,
26som ere Mennesker, der have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Christi Navn.
8Jeg berøvede andre Menigheder, idet jeg tog Sold af dem, for at tjene eder; og der jeg var nærværende hos eder og led Mangel, var jeg (dog) Ingen til Byrde;
9thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang; og i alle Maader haver jeg holdt, og vil holde mig fra at falde eder til Byrde.
27Men der han vilde reise til Achaja, formanede Brødrene og skreve til Disciplene, at de skulde annamme ham; og der han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de Troende til megen Nytte;
17Men jeg glæder mig ved Stephanæ og Fortunati og Achaici Nærværelse; thi Savnet af eder have de erstattet;
16at være Jesu Christi Tjener til Hedningerne og betjene Guds Evangelium, paa det at Hedningernes Offer maa blive velbehageligt, helliget formedelst den Hellig-Aand.
13antager eder de Helliges Nødtørftighed; laaner gjerne Huus.
6hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du vil gjøre vel, naar du befordrer deres Reise, saaledes som det er sømmeligt for Gud.
7Thi for hans Navns Skyld ere de dragne ud, og de have Intet taget af Hedningerne.
3Efterat da disse vare blevne ledsagede paa Veien af Menigheden, droge de igjennem Phoenicien og Samarien og fortalte Hedningernes Omvendelse; og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
4Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.
7Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
18at de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele,
26Og de seilede derfra til Antiochia, hvorfra de vare blevne anbefalede Guds Naade til den Gjerning, som de havde fuldkommet.
21Men der dette var fuldkommet, satte Paulus sig for i Aanden at reise igjennem Macedonien og Achaja og at drage til Jerusalem, og sagde: Efterat jeg haver været der, bør det mig og at see Rom.
11idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, paa det at der af mange Personer kan for os skee Taksigelse for den Naade, der (er bleven) os beviist for Manges Skyld.
34men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig.