Romerbrevet 7:9
Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen.
Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun, medens Manden lever, bliver en anden Mands; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.
4Ligesaa ere og I, mine Brødre! døde fra Loven ved Christi Legeme, paa det at I skulle blive en Andens, hans (nemlig), som er opreist fra de Døde, paa det vi skulle bære Frugt for Gud.
5Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.
6Men nu ere vi løste og døde fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære.
8Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synden død.
10Men jeg døde, og det Bud, som var (givet) til Liv, det fandtes at være mig til Død;
11thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig formedelst det samme.
12Saa er da Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt.
13Er da det, som er godt, blevet mig (til) Død? Det være langt fra! men Synden (er bleven det), for at den skulde kjendes som Synd, da den formedelst det Gode bevirkede mig Døden, paa det at Synden formedelst Budet skulde vorde overmaade syndig.
14Thi vi vide, at Loven er aandelig, men jeg kjødelig, solgt under Synden;
15thi jeg erkjender ikke, hvad jeg gjør; thi det, som jeg vil, dette gjør jeg ikke, men det, som jeg hader, dette gjør jeg.
16Men gjør jeg det, som jeg ikke vil, da vidner jeg med Loven, at den er god.
17Men nu gjør ikke jeg det mere, men Synden, som boer i mig;
18thi jeg veed, at i mig, det er i mit Kjød, boer ikke (noget) Godt; thi at ville, det staaer i min Magt, men at udrette det Gode, formaaer jeg ikke.
19Thi det Gode, som jeg vil, det gjør jeg ikke; men det Onde, som jeg ikke vil, det gjør jeg.
20Men dersom jeg gjør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, som udretter det, men Synden, som boer i mig.
21Saa finder jeg da den Lov hos mig, naar jeg vil gjøre det Gode, at det Onde hænger ved mig;
22thi jeg haver Lyst til Guds Lov efter det indvortes Menneske;
23men jeg seer en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
24Jeg elendige Menneske! hvo skal frie mig fra dette Dødens Legeme?
25Jeg takker Gud ved Jesum Christum, vor Herre. Saa tjener da jeg, den selvsamme, Guds Lov med Sindet, men Syndens Lov med Kjødet.
18Thi dersom jeg igjen opbygger det Samme, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv at være en Overtræder.
19Thi jeg er formedelst Loven død fra Loven, at jeg skal leve for Gud.
20Jeg er korsfæstet med Christo; alligevel lever jeg, dog ikke jeg mere, men Christus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kjødet, det lever jeg i Guds Søns Tro, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.
21Jeg agter ikke Guds Naade ringe; thi erholdes Retfærdighed ved Loven, da er jo Christus død forgjæves.
2thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
3Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;
13— thi Synden var i Verden inden Loven; men hvor der ikke er Lov, tilregnes ikke Synd.
7thi hvo, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
12Thi hvilkesomhelst, der have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven, og hvilkesomhelst, der have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
10Thi det, at han døde, døde han een Gang for Synden; men det, at han lever, det lever han for Gud.
11Saaledes anseer ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre.
21dem, som ere uden Loven, som den, der var uden Loven, — dog jeg er ikke uden Loven for Gud, men under Loven for Christo — at jeg kan vinde dem, som ere uden Loven.
15thi Loven virker Straf; thi hvor der ikke er Lov, der er ei heller Overtrædelse.
1Vide I ikke, Brødre! — thi jeg taler til dem, som kjende Loven — at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?
21Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der given en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven.
1Ogsaa Eder (gjorde han levende), der I vare døde i Overtrædelser og Synder,
56Men Dødens Braad er Synden; men Syndens Kraft er Loven.
20Derfor kan intet Kjød blive ved Lovens Gjerninger retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.
20Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere,
14thi Synden skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Loven, men under Naaden.
15Hvad altsaa? skulle vi synde, efterdi vi ere ikke under Loven, men under Naaden? Det være langt fra!
11Thi den, som sagde: Du skal ikke bedrive Hor, sagde ogsaa: Du skal ikke ihjelslaae. Dersom du da ikke bedriver Hor, men ihjelslaaer, da er du bleven Lovens Overtræder.
11Men at Ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Loven, er aabenbart; thi den ved Troen Retfærdige skal leve.
12Men Loven beroer ikke paa Tro, men (den siger:) Den, som gjør disse Ting, skal derved leve.
2Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
20Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie fra Retfærdigheden.
14thi efterdi Hedningerne, som ikke have Lov, gjøre af Naturen Lovens Gjerninger, da ere de, enddog de ikke have Lov, dem selv en Lov;
9idet jeg veed dette, at Loven ikke er sat for den Retfærdige, men for Uretfærdige og Ulydige, Ugudelige og Syndere, Ryggesløse og Vanhellige, Fadermordere og Modermordere, Manddrabere,