Høysangen 4:15
O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!
O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Vaagn op, Norden! og kom, Sønden! blæs igjennem min Have, at dens (kostelige) Urter kunne dryppe. (Gid) min Kjæreste vilde komme til sin Have og æde sine kostelige Frugter!
5Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lilier.
6Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.
7MinVeninde! du er aldeles deilig, og der er ingen Lyde paa dig.
8Med mig fra Libanon, (min) Brud! med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvernes Boliger, fra Pardernes Bjerge.
9Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.
10Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!
11Dine Læber, o Brud! dryppe af Honningkage; der er Honning og Melk under din Tunge, og dine Klæders Lugt er ligesom Lugt af Libanon.
12Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.
13Dine Poder ere som en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Copherdruer med Narder,
14Nardus og Safran, Calmus og Caneel med allehaande Viraks-Træer, Myrrha og Aloe, samt alle de bedste Urter.
12Medens Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
13Min Kjæreste er mig en Myrrhabusk, som bliver varagtig imellem mine Bryster.
14Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.
15See, du, min Veninde! er deilig, see, du er deilig, dine Øine ere (som) Duers (Øine).
16See, du, min Kjæreste! er deilig, ja liflig, ja vor Seng er grøn.
17Vore Huses Bjælker ere af Cedere, vore Gange ere af Fyr.
1Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!
2Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.
13O du, som boer i Haverne! Medbrødre agte paa din Røst, lad mig høre (den).
14Fly (du), min Kjæreste! og vær du lig en Raa eller en ung Hind paa (kostelige) Urters Bjerge.
2Min Kjæreste er nedgangen i sin Have til (kostelige) Urtebede, at føde (Hjorden) i Haverne og at sanke Lilier.
3Jeg er min Kjærestes, og min Kjæreste er min, som føder (Hjorden) iblandt Lilierne.
4Du, min Veninde! er skjøn som Thirza, liflig som Jerusalem, forfærdelig som de, der ere under Bannere.
6Hvo er hun, der kommer op fra Ørken som Støtter af Røg, gjennemrøget (af) Myrrha og Virak (og) allehaande Pulver fra Apothekeren?
13Figentræet haver udskudt sine (smaae) Figen, og Viintræerne, (ja) de (smaae) Druer give Lugt; staa du op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).
15Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd.
16Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne.
12Lad os staae aarle op til Viingaardene, lad os see, om Viintræerne blomstre, om de (smaae) Druer ere udsprungne, (og) om Granattræerne blomstre; der vil jeg give dig min (megen) Kjærlighed.
13Dudaim give Lugt, og der ere allehaande kostelige (Frugter) for vore Døre, (baade) nye og gamle; o min Kjæreste! jeg haver gjemt (dem) til dig.
6Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!
7Denne din Høide er lig et Palmetræ, og dine Bryster Viinklaserne.
10Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).
16Herrens Træer staae fulde af Vædske, Libanons Cedere, som han plantede,
13Hans Kinder ere som (kostelige) Urters Bed, som Urtekoste; hans Læber ere som Lilier, der dryppe med flydende Myrrha.
6Jeg vil være Israel som en Dug, han skal blomstre som en Lilie, og udslaae sine Rødder som Libanon.
2Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.
3Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.
16Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!
5Hvo er hun, som opfarer af Ørken og hælder sig til sin Kjæreste? Jeg opvakte dig under Æbletræet, der undfangede din Moder dig, der undfangede hun, som fødte dig.
1Jeg er en Rose i Saron, en Lilie i Dalene.
3Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min Kjæreste iblandt Sønnerne; jeg begjærer (at være) under hans Skygge og sidde (derunder), og hans Frugt er sød for min Gane.
4Han fører mig til Viinhuset, og Kjærlighed er hans Banner over mig.
18Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
17jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel.
1See, min Veninde! du er deilig, see, deilig er du, dine Øine ere (som) Duers (Øine) imellem dine Lokker, dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gileads Bjerg.
16Min Kjæreste er min, og jeg er hans, som føder (Hjorde) iblandt Lilierne.
10Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.
1Nu vil jeg synge om min Elskelige, min Kjærestes Sang om hans Viingaard: Min Elskelige havde en Viingaard paa en fed Høi.