Sakarja 1:2
Herren haver været fortørnet paa eders Fædre med (en stor) Fortørnelse.
Herren haver været fortørnet paa eders Fædre med (en stor) Fortørnelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budet deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
15Men jeg er fortørnet med en stor Fortørnelse paa Hedningerne, de, som (ere saa) trygge; thi jeg, jeg var (ikkun) lidet fortørnet, men de hjalp til Ulykke.
3Derfor skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender om til mig, siger den Herre Zebaoth, saa vil jeg vende om til eder, sagde den Herre Zebaoth.
4Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Propheter raabte, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders de onde Veie og eders de onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
5Eders Fædre, hvor ere de? og Propheterne, mon de kunde leve til evig (Tid)?
6Dog, mine Ord og mine Skikke, som jeg bød mine Tjenere, Propheterne, have de ikke rammet eders Fædre? saa de vendte om og sagde: Ligesom den Herre Zebaoth havde tænkt at gjøre os efter vore Veie og efter vore Idrætter, saaledes haver han gjort imod os.
1I den ottende Maaned, i det andet Darii Aar, skede Herrens Ord til Sacharias, Berechias Søn, Iddos Søn, Propheten, sigende:
3for deres Ondskabs Skyld, som de gjorde til at opirre mig med, at gaae hen at gjøre Røgelse til at tjene andre Guder, hvilke de ikke kjendte, de, I, eller eders Fædre.
6Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).
5Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?
7Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see.
8Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder.
8Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
14Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Ligesom jeg tænkte at gjøre eder Ondt, der eders Fædre fortørnede mig, sagde den Herre Zebaoth, og jeg angrede det ikke,
14Og see, I ere opstandne i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, at gjøre Herrens grumme Vrede endnu større imod Israel.
27derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog.
16Herrens Ansigt haver adspredt dem, han skal ikke see til dem mere; de ansaae ikke Præsternes Person, de vare ikke naadige imod de Gamle.
27Din første Fader syndede, og dine Talsmænd have gjort Overtrædelse imod mig.
34Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred, og svoer og sagde:
11da skal du sige til dem: Fordi at eders Fædre forlode mig, siger Herren, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade for dem, og de forlode mig og holdt ikke min Lov.
12Og I, I gjøre værre end eders Fædre; og see, I vandre, hver efter sit det onde Hjertes Stivhed, for I ville ikke høre mig.
32for al Israels Børns og Judæ Børns Ondskab, som de gjorde til at opirre mig, de, deres Konger, deres Fyrster, deres Præster og deres Propheter, baade Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere.
7Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.
7Eders Misgjerninger og eders Fædres Misgjerninger tilhobe (vil jeg betale), siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Høiene, og jeg vil tilmaale (dem) deres forrige Gjerning i deres Skjød.
15Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere Herrens Mund gjenstridige, da skal Herrens Haand være imod eder og imod eders Fædre.
13Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?
22Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?
15fordi de gjorde det, som er ondt for mine Øine, og opirrede mig fra den Dag, da deres Fædre droge ud af Ægypten, og indtil denne Dag.
19Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld.
8Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.
1Og den Herre Zebaoths Ord skede (til mig), sigende:
2Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg haver været nidkjær over Zion med en stor Nidkjærhed, ja, jeg haver med stor Grumhed været nidkjær over den.
3Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
7Fra eders Fædres Dage afvege I fra mine Skikke og bevarede dem ikke; vender om til mig, og jeg vil vende om til eder, sagde den Herre Zebaoth; og I sagde: Hvormed skulle vi vende om?
17I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?
6En Søn skal ære Faderen, og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er min Frygt? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster! som foragte mit Navn; men I sagde: Hvormed foragte vi dit Navn?
12I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.
9Have I glemt eders Fædres Ondskaber, og Judæ Kongers Ondskaber, og deres Hustruers Ondskaber, og eders Ondskaber, og eders Hustruers Ondskaber, som de gjorde i Judæ Land og paa Jerusalems Gader?
2Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.
10De have vendt om til deres de første Fædres Misgjerninger, som vægrede sig for at adlyde mine Ord, og de gik efter andre Guder for at tjene dem; Israels Huus og Judæ Huus have gjort min Pagt til Intet, som jeg gjorde med deres Fædre.
17Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren.
9Saa beder dog nu ydmygeligen for Guds Ansigt, at han vil være os naadig; dette skeer af eders Haand, mon han skal ansee eders Personer? sagde den Herre Zebaoth.
20Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.
16Herre! lad nu din Vrede og din Grumhed vende tilbage, efter alle dine Retfærdigheder, fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgjerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, (som ere) trindt omkring os.
1Da gjorde det Jonas ganske meget ondt, og hans (Vrede) optændtes.
2Herren haver opslugt og sparede ikke nogen af Jakobs Boliger, han haver nedbrudt Judæ Datters Befæstninger i sin Fortørnelse, han haver nedlagt (dem) paa Jorden, han haver vanhelliget Riget og dets Fyrster.
5Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Om I ikke høre det, og om I ei lægge det paa Hjerte, at give mit Navn Ære, sagde den Herre Zebaoth, da vil jeg sende Forbandelsen paa eder og forbande eders Velsignelser, ja, jeg haver ogsaa allerede forbandet (Enhver af) dem, fordi I ville ikke lægge det paa Hjerte.
8Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, at han vilde ødelagt eder,