Sakarja 5:1

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg opløftede atter mine Øine og saae, og see, en flyvende Rolle.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 8:1 : 1 Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Rolle, og skriv derpaa med et Menneskes Stiil: At røve snart, han hastede med Bytte.
  • Jer 36:1-6 : 1 Og det skede i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, da skede dette Ord til Jeremias fra Herren, sigende: 2 Tag dig en Bogs Rolle, og du skal skrive derpaa alle de Ord, som jeg haver talet til dig over Israel og over Juda og over alle Hedningerne, fra den Dag, jeg talede til dig, fra Josias Dage, og indtil denne Dag. 3 Maaskee Judæ Huus maatte høre al den Ulykke, som jeg tænker at gjøre dem, at de kunde omvende sig, hver fra sin den onde Vei, og jeg kunde forlade deres Misgjerninger og deres Synd. 4 Da kaldte Jeremias ad Baruch, Nerijas Søn, og Baruch skrev af Jeremias Mund alle Herrens Ord, som han havde talet til ham, paa den Bogs Rolle. 5 Og Jeremias befoel Baruch og sagde: Jeg er indelukket, jeg kan ikke gaae ind i Herrens Huus. 6 Men gak du ind og læs i Rollen, den du haver skrevet af min Mund, Herrens Ord for Folkets Øren i Herrens Huus paa Fastens Dag; og du skal og læse dem for al Judæ Øren, for dem, som ere komne fra deres Stæder.
  • Jer 36:20-24 : 20 Og de kom til Kongen i Forgaarden, da de havde henlagt Rollen i Elisamas, Cantslerens, Kammer; og de forkyndte alle Ordene for Kongens Øren. 21 Da sendte Kongen Judi at tage Rollen, og han tog den af Elisamas, Cantslerens, Kammer; og Judi læste den for Kongens Øren og for alle Fyrsternes Øren, deres, som stode for Kongen. 22 Og Kongen sad i Vinterhuset i den niende Maaned; og der var en Skorsteensild optændt for hans Ansigt. 23 Og det skede, der Judi havde læst tre eller fire Blade, rev han det af med Skriverens Pennekniv og kastede det i Ilden, som var paa Skorstenen, indtil den ganske Rolle blev opbrændt i Ilden, som var paa Skorstenen. 24 Og de frygtede ikke og sønderreve ikke deres Klæder, (hverken) Kongen eller hans Tjenere, de, som hørte alle disse Ord.
  • Jer 36:27-32 : 27 Og Herrens Ord skede til Jeremias, efterat Kongen havde ladet opbrænde Rollen og Ordene, som Baruch havde skrevet af Jeremias Mund, sigende: 28 Tag til dig igjen en anden Rolle, og skriv derpaa alle de forrige Ord, som vare paa den forrige Rolle, som Jojakim, Judæ Konge, haver opbrændt. 29 Og du skal sige om Jojakim, Judæ Konge: Saa sagde Herren: Du opbrændte denne Rolle, sigende: Hvorfor skrev du derpaa med de Ord: Kongen af Babel skal vist komme og fordærve dette Land, og gjøre, at baade Folk og Fæ skulle ophøre deraf? 30 Derfor sagde Herren saaledes om Jojakim, Judæ Konge: Der skal Ingen af Hans blive siddende paa Davids Throne, og hans (døde) Krop skal være henkastet om Dagen i Heden, og om Natten i Frosten. 31 Og jeg vil hjemsøge ham og hans Sæd og hans Tjenere for deres Misgjernings Skyld, og lade al den Ulykke komme over dem og over Jerusalems Indbyggere og over Judæ Mænd, som jeg haver talet over dem, og de hørte ikke. 32 Da tog Jeremias en anden Rolle og gav Baruch, Nerijas Søn, Skriveren, den, og han skrev derpaa af Jeremias Mund alle den Bogs Ord, som Jojakim, Kongen i Juda, lod opbrænde i Ilden; og der bleve endnu tillagte mange Ord foruden dem, ligesom de.
  • Esek 2:9-9 : 9 Og jeg saae, og see, der var en Haand udrakt til mig; og see, en Bogs Rolle var i den. 10 Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var skreven for og bag; og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Vee.
  • Sak 5:2 : 2 Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer en flyvende Rolle; dens Længde er tyve Alen, og dens Bredde er ti Alen.
  • Åp 5:1-9 : 1 Og jeg saae i hans høire Haand, som sad paa Thronen, en Bog, beskreven inden og uden, og beseglet med syv Segl. 2 Og jeg saae en vældig Engel, som udraabte med høi Røst: Hvo er værdig til at oplade Bogen og bryde dens Segl? 3 Og Ingen i Himmelen, ei heller paa Jorden, ei heller under Jorden, formaaede at oplade Bogen eller at betragte den. 4 Og, jeg græd saare, fordi Ingen fandtes værdig til at oplade og læse Bogen, ei heller til at betragte den. 5 Og En af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! see, Løven, som er af Judæ Stamme, den Davids Rod, haver vundet Seier til at oplade Bogen og bryde dens syv Segl. 6 Og jeg saae, og see, midt imellem Thronen og de fire Dyr, og midt imellem de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet, som havde syv Horn og syv Øine, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til den ganske Jord. 7 Og det kom og tog Bogen af hans høire Haand, som sad paa Thronen. 8 Og der det havde taget Bogen, faldt de fire Dyr og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, havende hver sin Harpe og Guldskaaler, fyldte med Røgelse, som er de Helliges Bønner. 9 Og de sang en ny Sang, sigende: Du er værdig til at tage Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet haver med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter. 10 Og du haver gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere, over Jorden. 11 Og jeg saae, og hørte mange Engles Røst omkring Thronen og Dyrene og de Ældste; og deres Tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde, 12 der sagde med høi Røst: Lammet, som er slagtet, er værdigt til at annamme Magt og Rigdom og Viisdom og Styrke og Priis og Ære og Velsignelse! 13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og i Havet, de Ting, som ere, og Alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Thronen, og Lammet være Velsignelsen og Prisen og Æren og Kraften i al Evighed! 14 Og de fire Dyr sagde: Amen! Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som lever i al Evighed.
  • Åp 10:2 : 2 Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.
  • Åp 10:8-9 : 8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talede atter med mig og sagde: Gak hen, tag den liden Bog, som er opladt i Engelens Haand, der staaer paa Havet og paa Jorden. 9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham: Giv mig den liden Bog. Og han sagde til mig: Tag og æd den! og den skal smerte i din Bug, men i din Mund skal den være sød som Honning. 10 Og jeg tog den liden Bog af Engelens Haand og aad den, og den var i min Mund sød som Honning; men der jeg havde ædt den, følte jeg Smerte i min Bug. 11 Og han sagde til mig: Det bør dig atter at prophetere imod Folk og Hedninger og Tungemaal og mange Konger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Sak 5:2-3
    2 vers
    92%

    2Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer en flyvende Rolle; dens Længde er tyve Alen, og dens Bredde er ti Alen.

    3Da sagde han til mig: Dette er den Forbandelse, som udgaaer over det ganske Land; thi hver den, som stjæler, skal, (saasom er skrevet) paa denne Side, efter dette (Brevs Indhold) udryddes, iligemaade hver den, som sværger (falskelig), skal, (saasom er skrevet) paa den (anden) Side, efter dette (Brevs Indhold) udryddes.

  • 80%

    9Og jeg saae, og see, der var en Haand udrakt til mig; og see, en Bogs Rolle var i den.

    10Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var skreven for og bag; og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Vee.

  • Sak 5:5-7
    3 vers
    79%

    5Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer.

    6Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er en Epha, som gaaer ud; og han sagde: Dette er deres Øiemærke i alt Landet.

    7Og see, der opløftedes et Centner Bly, og der var en Qvinde, som sad midt i den Epha.

  • Sak 2:1-2
    2 vers
    77%

    1Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der vare) fire Horn.

    2Og jeg sagde til Engelen, den, som talede med mig: Hvad ere disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.

  • 74%

    9Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, to Qvinder gik ud, og der var en Aand i deres Vinger, og de havde Vinger som en Storks Vinger, og de opløftede den Epha imellem Jorden og imellem Himmelen.

    10Og jeg sagde til Engelen, som talede med mig: Hvorhen føre de den Epha?

  • Åp 5:1-2
    2 vers
    73%

    1Og jeg saae i hans høire Haand, som sad paa Thronen, en Bog, beskreven inden og uden, og beseglet med syv Segl.

    2Og jeg saae en vældig Engel, som udraabte med høi Røst: Hvo er værdig til at oplade Bogen og bryde dens Segl?

  • 5da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.

  • 5Og derefter saae jeg, og see, Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev opladt;

  • 72%

    1Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! æd det, som du finder; æd denne Rolle, og gak, tal til Israels Huus.

    2Og jeg oplod min Mund, og han lod mig æde denne Rolle.

  • 1Og jeg saae, og see, paa den udstrakte Befæstning, som var over Cherubims Hoved, var som en Saphirsteen, efter Udseende som en Thrones Lignelse, (og) han saaes over dem.

  • 1Og mig blev givet et Rør, ligesom en Maalestok; og Engelen stod der, sigende: Staa op og maal Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede derudi.

  • 70%

    4Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen.

    5Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! opløft dog dine Øine til Veien imod Norden; og jeg opløftede mine Øine til Veien imod Norden, og see, da var der fra Norden ved Alterets Port dette samme Nidkjærhedens Billede i Indgangen.

  • 13Og Herrens Ord skede til mig anden Gang, og han sagde: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer en sydende Potte, og dens forreste Deel er (vendt hid) fra Norden.

  • 1Derefter saae jeg, og see, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som en Basunes, der talede med mig, sagde: Stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal skee.

  • 69%

    1I det fem og tyvende Aar, efterat vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende (Dag) i Maaneden, i det fjortende Aar, efterat Staden blev slagen, paa den selvsamme Dag var Herrens Haand over mig og førte mig derhen.

    2(Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.

  • 69%

    1Og jeg saae en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og en Regnbue var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter.

    2Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.

  • 69%

    4Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden.

    5Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse.

  • 12Og jeg vendte mig for at see Røsten, som talede med mig; og da jeg vendte mig, saae jeg syv Guld-Lysestager,

  • Sak 4:1-2
    2 vers
    69%

    1Og Engelen, som talede med mig, kom igjen og opvakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn.

    2Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer, og see, en Lysestage, ganske af Guld, og et Oliekar er ovenpaa den, og dens syv Lamper ere paa den, Lamperne have hver syv Piber, som ere ovenpaa den.

  • 15Og jeg saae Dyrene, og see, der var et Hjul paa Jorden hos Dyrene, det var vendt imod fire (Hjørner).

  • 1Og jeg opløftede atter mine Øine og saae, og see, fire Vogne, som gik ud imellem de to Bjerge, og Bjergene vare Kobberbjerge.

  • 8Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talede atter med mig og sagde: Gak hen, tag den liden Bog, som er opladt i Engelens Haand, der staaer paa Havet og paa Jorden.

  • 24Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.

  • 1Og det skede i det tredivte Aar, i den fjerde (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, da jeg var midt iblandt de Bortførte ved Chebars Flod, at Himlene aabnedes, og jeg saae Guds Syner.

  • 68%

    1Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.

    2Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber.

  • 23Og jeg gjorde mig rede og gik ud i Dalen, og see, der stod Herrens Herlighed, ligesom den Herlighed, hvilken jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.

  • 12Da løftede en Aand mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Røst, sigende: Lovet være Herrens Herlighed fra sit Sted!

  • 25Og der var en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stode, lode de deres Vinger synke.

  • 1Og jeg saae, at Lammet oplod et af de syv Segl, og jeg hørte et af de fire Dyr sige, som en Tordens Røst: Kom og see!

  • 10Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud.

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.

  • 8Og jeg Johannes er den, som saae og hørte disse Ting; og der jeg havde hørt og seet, faldt jeg ned at tilbede for Engelens Fødder, som viste mig disse Ting.

  • 5Og see, (der gik) en Muur udenom Huset trindt omkring, og i Mandens Haand var det Maalerør, sex Alen (langt, saa hver var en almindelig) Alen og en Haandbred, og han maalte Bygningens Bredde, eet Rør, og Høiden, eet Rør.

  • 9Og jeg sagde: Hvad ere disse, min Herre? og Engelen, som talede med mig, sagde til mig: Jeg, jeg vil lade dig see, hvad disse ere.