Og den Herre Zebaoths Ord skede (til mig), sigende:

Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg haver været nidkjær over Zion med en stor Nidkjærhed, ja, jeg haver med stor Grumhed været nidkjær over den.

Saa sagde Herren: Jeg er omvendt igjen til Zion, og vil boe midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg et Helligheds Bjerg.

Saa sagde den Herre Zebaoth: Der skulle endnu sidde gamle Mænd og gamle Qvinder paa Jerusalems Gader, og den Mand, som (haver) sin Stav i sin Haand for (sine) Dages Mangfoldigheds Skyld.

Og Stadens Gader skulle fyldes med unge Drenge og unge Piger, som lege paa dens Gader.

Saa sagde den Herre Zebaoth: Dersom det er underligt for de Overblevnes Øine af dette Folk i de samme Dage, skal det ogsaa derfor være underligt for mine Øine? siger den Herre Zebaoth.

Saa sagde den Herre Zebaoth: See, jeg frelser mit Folk fra Landet imod Østen og fra Landet imod Solens Nedgang.

Og jeg vil lade dem komme, og de skulle boe midt i Jerusalem, og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være deres Gud i Sandhed og Retfærdighed.

Saa sagde den Herre Zebaoth: Lader eders Hænder være stærke, I, som høre i disse Dage disse Ord af Propheternes Mund, som (have talet til eder) paa den Dag, da den Herre Zebaoths Huses Grundvold blev lagt, at Templet skulde bygges.

Thi før disse samme Dage var Menneskers Løn ikke, og Dyrs Løn var ikke; og for den, som drog ud, og for den, som drog ind, var ikke Fred for Fjenden, thi jeg havde udladt alle Mænd, hver imod sin Næste.

Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.

Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.

Og det skal skee, ligesom I af Judæ Huus og af Israels Huus vare en Forbandelse iblandt Hedningerne, saa vil jeg frelse eder, og I skulle vorde en Velsignelse; frygter ikke, lader eders Hænder være stærke.

Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Ligesom jeg tænkte at gjøre eder Ondt, der eders Fædre fortørnede mig, sagde den Herre Zebaoth, og jeg angrede det ikke,

saa tænker jeg igjen i disse Dage at gjøre vel imod Jerusalem og Judæ Huus; frygter ikke.

Disse ere de Ting, som I skulle gjøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Freds Dom i eders Porte.

Og tænker ikke Ondt, hver imod sin Næste, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting (ere de), som jeg hader, siger Herren.

Og den Herre Zebaoths Ord skede til mig, sigende:

Saa sagde den Herre Zebaoth: Den fjerde (Maaneds) Faste, og den femtes Faste, og den syvendes Faste, og den tiendes Faste skal blive Judæ Huus til Fryd og til Glæde og til gode bestemte Høitider; elsker ikkun baade Sandhed og Fred.

Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal) endnu (skee), at Folk skulle komme, og mange Stæders Indbyggere.

Og den ene (Stads) Indbyggere skulle gaae til den anden og sige: Lader os gaae for at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; jeg vil gaae, jeg ogsaa.

Og mange Folk skulle komme, og mægtige Hedninger, for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt.

Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal skee) i de samme Dage, at ti Mænd af alle Hedningernes Tungemaal skulle tage fat, ja, de skulle tage fat paa en jødisk Mands Flig, sigende: Vi ville gaae med eder, thi vi have hørt, (at) Gud er med eder.