1 Og Joram, Achabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i det attende Josaphats, Judæ Konges, Aar, og regjerede tolv Aar.

2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, dog ikke som hans Fader og hans Moder; thi han borttog den Baals Støtte, som hans Fader lod gjøre.

3 Dog blev han hængende ved Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med; han veg ikke fra nogen af dem.

4 Og Mesa, de Moabiters Konge, havde (meget) Fæ, og han betalte Israels Konge hundrede tusinde Lam og hundrede tusinde Vædere med Ulden.

5 Men det skede, der Achab var, død, da faldt de Moabiters Konge af fra Israels Konge.

6 Da drog Kong Joram ud paa den samme Dag af Samaria og talte al Israels.

7 Og han drog hen og sendte til Josaphat, Kongen i Juda, og lod sige: De Moabiters Konge er falden af fra mig, vil du drage med mig imod Moabiterne til Krigen? og han sagde: Jeg vil komme op, jeg er saasom du, mit Folk saasom dit Folk, mine Heste saasom dine Heste.

8 Og han sagde: Ad hvilken Vei skulle vi drage op? og han sagde: Ad den Vei igjennem Edoms Ørk.

9 Saa drog Israels Konge og Judæ Konge og Edoms Konge; og de havde draget syv Dages Reise omkring, og der var ikke Vand for Hæren og for Bæsterne, som vare i Følge med dem.

10 Da sagde Israels Konge: Ak, at Herren haver kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand!

11 Og Josaphat sagde: Er her ingen Herrens Prophet, at vi kunde adspørge Herren ved ham? da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Saphats Søn, som øste Vand paa Elias Hænder.

12 Og Josaphat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josaphat og Edoms Konge ned til ham.

13 Da sagde Elisa til Israels Konge: Hvad haver jeg med dig at gjøre? gak til din Faders Propheter og til din Moders Propheter; og Israels Konge sagde til ham: (Ak) nei! thi Herren haver kaldet disse tre Konger at give dem i Moabs Haand.

14 Og Elisa sagde: (Saa vist som) den Herre Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staaer, dersom jeg ikke ansaae Josaphats, Judæ Konges, Person, da vilde jeg ikke see om til dig eller ansee dig.

15 Saa henter mig nu en Harpeleger; og det skede, der Harpelegeren legede (paa Harpen), da kom Herrens Haand over ham.

16 Og han sagde: Saa siger Herren: Gjører Grøfter ved Grøfter i denne Dal.

17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.

18 Dertilmed er dette en ringe Ting for Herrens Øine; han skal ogsaa give Moab i eders Haand.

19 Og I skulle nedslaae alle faste Stæder og alle udvalgte Stæder, og fælde alle gode Træer og tilstoppe alle Vandkilder, og I skulle fordærve alle gode Stykker (Land) med Stene.

20 Og det skede om Morgenen, da (man pleiede) at offre Madofferet, see, da kom der Vand fra den Vei fra Edom, og Landet fyldtes med Vandet.

21 Og der alle Moabiterne hørte, at Kongerne vare dragne op til at stride imod dem, da bleve de kaldte tilhobe, baade Alle, som ombandt Bæltet, og derover, og de stode ved Landemærket.

22 Og der de stode aarle op om Morgenen, og Solen gik op over Vandet, da saae Moabiterne tvært over for, at Vandet var rødt som Blod.

23 Og de sagde: Det er Blod, Kongerne ere aldeles ødelagte (af hverandre), og den Ene haver slaget den Anden; og nu, Moab, efter Bytte!

24 Og der de kom til Israels Leir, da stod Israel op og slog Moab, og de flyede for deres Ansigt, og de kom ind (i Landet) og sloge Moab.

25 Og de nedbrøde Stæderne, og hver kastede sin Steen paa alle gode Stykker (Land) og fyldte dem, og tilstoppede alle Vandkilder og fældede alle gode Træer, indtil (ikkun) Stenene i Kir-Hareseth bleve tilovers af den; og de, som sloge med Slynger, omgave den og sloge den.

26 Og Moabs Konge saae, at Krigen var ham for stærk; da tog han syv hundrede Mænd til sig, som uddroge Sværd, for at bryde igjennem til Kongen af Edom, men de kunde ikke.

27 Da tog han sin Søn, den Førstefødte, som skulde bleven Konge i hans Sted, og offrede ham til Brændoffer paa Muren; da blev der en stor Vrede mod Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til (deres) Land.