1 Og nu, Israel, hør paa de Skikke og de Rette, som jeg lærer eder at gjøre, paa det I maae leve, og komme og eie Landet, som Herren, eders Fædres Gud, vil give eder.

2 I skulle Intet lægge til det Ord, som jeg byder eder, og Intet tage derfra, at I maae bevare Herrens eders Guds Bud, som jeg haver budet eder.

3 Eders Øine have seet, hvad Herren haver gjort for Baal-Peors Skyld; thi hver den Mand, som gik efter Baal-Peor, ham haver Herren din Gud udslettet af dig.

4 Men I, som hængte hart ved Herren eders Gud, I leve alle paa denne Dag.

5 See, jeg haver lært eder Skikke og Rette, eftersom Herren min Gud befoel mig; at I skulle gjøre saaledes midt i Landet, hvorhen I skulle komme at eie det.

6 Saa holder og gjører det; thi det skal være eders Viisdom og eders Forstand for Folkenes Øine, som skulle høre alle disse Skikke, og de skulle sige: Dette store Folk er aleneste et viist og forstandigt Folk.

7 Thi hvilket er saa stort et Folk, som Gud holder sig nær til, som Herren vor Gud (til os), saa tidt vi kalde paa ham?

8 Og hvilket er saa stort et Folk, som haver saa retfærdige Skikke og Rette, som al denne Lov er, som jeg sætter for eders Ansigt idag?

9 Aleneste tag dig vare og bevar din Sjæl saare (vel), at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øine have seet, og at de ikke vige af dit Hjerte alle dine Livsdage, og du skal kundgjøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:

10 Den Dag, da du stod for Herrens din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Samle til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.

11 Og I kom nær til og stode nede ved Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja (forfærdeligt) Mørke.

12 Og Herren talede til eder midt af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I saae ingen Lignelse foruden Røsten.

13 Og han forkyndte eder sin Pagt, hvilken han bød eder at gjøre, de ti Ord; og han skrev dem paa to Steentavler.

14 Og Herren bød mig paa den samme Tid at lære eder Skikke og Rette, at I skulde gjøre derefter i det Land, hvortil I fare over, til at eie det.

15 Saa bevarer eders Sjæle saare (vel), thi I saae slet ingen Lignelse paa den Dag, der Herren talede til eder paa Horeb midt udaf Ilden,

16 at I skulde ikke fordærve eder og gjøre eder et udskaaret Billede, som er en Lignelse efter noget Billede, en Mands eller en Qvindes Skikkelse,

17 noget Dyrs Skikkelse, som er paa Jorden, nogen vinget Fugls Skikkelse, som flyver under Himmelen,

18 noget krybende Dyrs Skikkelse paa Jorden, nogen Fisks Skikkelse, som er i Vandet under Jorden,

19 og at du ikke skulde opløfte dine Øine til Himmelen, og du skulde see Solen og Maanen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og du skulde tilskyndes at tilbede dem og tjene dem, hvilke Herren din Gud haver uddeelt til alle Folkene under den ganske Himmel.

20 Men eder tog Herren og udførte eder af den Jernovn, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som (man seer) paa denne Dag.

21 Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld, og svoer, at jeg skulde ikke gaae over Jordanen, ei heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv.

22 Thi jeg døer i dette Land, jeg gaaer ikke over Jordanen; men I skulle gaae over den, og eie dette gode Land.

23 Tager eder vare, at I ikke forglemme Herrens eders Guds Pagt, som han haver gjort med eder, saa I skulde gjøre eder et udskaaret Billede efter nogen Tings Lignelse, som Herren din Gud haver budet dig (ikke at gjøre).

24 Thi Herren din Gud, han er en fortærende Ild, en nidkjær Gud.

25 Naar du avler Børn og Børnebørn, og I blive gamle i Landet, og I fordærve eder og gjøre et udskaaret Billede, nogen Tings Lignelse, og I gjøre det Onde for Herrens eders Guds Øine, til at opirre ham,

26 da tager jeg idag Himmelen og Jorden til Vidne over eder, at I skulle visseligen snart omkomme fra at være i Landet, hvortil I fare hen over Jordanen, til at eie det; I skulle ikke forlænge eders Dage deri, thi I skulle blive aldeles ødelagte.

27 Og Herren skal adsprede eder iblandt Folkene, saa at I skulle blive en liden Hob tilovers iblandt Hedningerne, hvorhen Herren skal føre eder.

28 Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gjerning, Træ og Steen, som hverken kunne see eller høre eller æde eller lugte.

29 Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.

30 Naar du faaer Angest, og alle disse Ting ramme dig, i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst.

31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.

32 Thi spørg, Kjære, om de forrige Dage, som for dig have været, fra den Dag, Gud skabte Menneskene paa Jorden, og fra (den ene) Himmelens Ende og indtil (den anden) Himmelens Ende, om der er skeet Noget, som denne store Ting, eller om der er hørt Noget, som dette?

33 Om et Folk har hørt Guds Røst talende midt ud af Ilden, saasom du, du har hørt, og er blevet ved Live?

34 eller om Gud har forsøgt at komme, at tage sig et Folk midt af Folket ved Forsøgelser, ved Tegn, og ved underlige Gjerninger, og ved Krig, og ved en stærk Haand, og ved en udrakt Arm, og ved store Forskrækkelser, efter alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved eder i Ægypten for dine Øine?

35 Dig er det blevet viist, at du skal vide, at Herren, han er Gud, (ja) Ingen uden han alene.

36 Af Himmelen haver han ladet dig høre sin Røst, for at undervise dig, og paa Jorden haver han ladet dig see sin den store Ild, og du haver hørt hans Ord midt af Ilden.

37 Og fordi at han elskede dine Fædre, da udvalgte han (hvers) Sæd efter ham, og han udførte dig af Ægypten med sit Ansigt, ved sin store Kraft,

38 at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.

39 Saa skal du vide idag og tage dig til Hjerte, at Herren, han er Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil; der er Ingen ydermere.

40 Og du skal holde hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig idag, at det skal gaae dig vel, og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i dit Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage.

41 Da fraskilte Mose tre Stæder paa denne Side Jordanen, imod Solens Opgang,

42 at en Manddraber, som uvidende slaaer sin Næste ihjel, som han ikke hadede tilforn, maatte flye derhen, at han maatte flye til een af de samme Stæder og blive ved Live:

43 nemlig Bezer i Ørken paa det jævne Land for Rubeniterne, og Ramoth i Gilead for Gaditerne, og Golon i Basan for Manassiterne.

44 Og denne er Loven, som Mose satte for Israels Børns Ansigt.

45 Disse ere Vidnesbyrdene og Skikkene og Rettene, som Mose sagde til Israels Børn, der de vare udgangne af Ægypten,

46 paa denne Side Jordanen, i den Dal imod Peors Huus, i Sihons, den amoritiske Konges Land, som boede i Hesbon, hvilken Mose og Israels Børn sloge, der de vare udgangne af Ægypten.

47 Og de eiede hans Land, og Ogs, Kongen af Basans, Land, de to amoritiske Kongers, som vare paa denne Side Jordanen, mod Solens Opgang;

48 fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæks Bred, og indtil Zions Bjerg, det er Hermon;

49 og al den slette Mark paa denne Side Jordanen mod Østen, og indtil Havet ved den slette Mark, nede ved Pisgæ Vandløb.