1 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: Hør, Israel, de Skikke og de Rette, som jeg taler for eders Øren idag; og lærer dem og bevarer dem, for at gjøre dem.

2 Herren vor Gud gjorde en Pagt med os paa Horeb.

3 Herren haver ikke gjort denne Pagt med vore Fædre, men med os, ja med os selv, som her ere allesammen levende paa denne Dag.

4 Herren talede med eder Ansigt til Ansigt paa Bjerget midt ud af Ilden.

5 Jeg stod imellem Herren og eder paa den samme Tid, at give eder Herrens Ord tilkjende; thi I frygtede for Ildens Aasyn og gik ikke op paa Bjerget, og han sagde:

6 Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus.

7 Du skal ikke have andre Guder for Mit Ansigt.

8 Du skal intet udskaaret Billede gjøre dig efter nogen Tings Lignelse, som er i Himmelen oventil, eller som er paa Jorden nedentil, eller som er i Vandet under Jorden.

9 Du skal ikke tilbede dem, ei heller tjene dem; thi jeg er Herren din Gud, en nidkjær Gud, som hjemsøger Fædres Misgjerning paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led), paa dem, som mig hade,

10 og som gjør Miskundhed mod tusinde (Led), mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.

11 Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.

12 Tag vare paa Sabbatsdagen, at hellige den, saasom Herren din Gud haver budet dig.

13 Sex Dage skal du arbeide og gjøre al din Gjerning.

14 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gjerning gjøre, (hverken) du, eller din Søn, eller din Datter, eller din Svend, eller din Pige, eller din Oxe, eller dit Asen, eller dit Bæst, eller din Fremmede, som er i dine Porte, paa det din Svend og din Pige maa hvile ligesom du.

15 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land, og Herren din Gud udførte dig derfra med en stærk Haand og med en udrakt Arm; derfor haver Herren din Gud budet dig at holde Sabbatsdagen.

16 Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.

17 Du skal ikke ihjelslaae.

18 Og du skal ikke bedrive Hor.

19 Og du skal ikke stjæle.

20 Og du skal ikke svare imod din Næste som et falskt Vidne.

21 Og du skal ikke begjære din Næstes Hustru; og du skal ei begjære din Næstes Huus, hans Ager, eller hans Svend, eller hans Pige, hans Oxe, eller hans Asen, eller Noget, som hører din Næste til.

22 Disse Ord talede Herren til eders ganske Forsamling paa Bjerget, midt af Ilden, Skyen og (forfærdeligt) Mørke, med stor Røst, og lagde Intet til; og han skrev dem paa to Steentavler og gav mig dem.

23 Og det skede, der I havde hørt Røsten midt af Mørket og af Bjerget, som brændte med Ild, da kom I nær til mig, alle øverste iblandt eders Stammer og eders Ældste.

24 Og I sagde: See, Herren vor Gud haver ladet os see sin Herlighed og sin Storhed, og vi have hørt hans Røst midt af Ilden; vi have seet paa denne Dag, at Gud vilde tale med et Menneske, og det blev ved Live.

25 Og nu, hvorfor skulle vi døe, at denne store Ild skal fortære os? dersom vi blive ydermere ved at høre Herrens vor Guds Røst, da døe vi.

26 Thi hvo er af alt Kjød, der, som vi, kan høre den levende Guds Røst, som taler midt af Ilden, og (dog) blive ved Live?

27 Gak du nær til, og hør alt det, som Herren vor Gud vil tale; og du skal tale til os alt det, som Herren vor Gud vil tale til dig, og vi ville høre, og gjøre det.

28 Og Herren hørte eders Ords Røst, der I talede til mig; da sagde Herren til mig: Jeg haver hørt dette Folks Ords Røst, som de have talet til dig, de have talet vel i alt det, de have talet.

29 Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaae dem vel, og deres Børn evindeligen!

30 Gak, siig til dem: Gaaer tilbage til eders Pauluner.

31 Og du, staa her hos mig, saa vil jeg tale til dig alt Budet og Skikkene og Rettene, hvilke du skal lære dem; at de skulle gjøre (derefter) i Landet, som jeg giver dem til at eie det.

32 Saa tager vare paa at gjøre, eftersom Herren eders Gud haver budet eder; I skulle ikke vige til høire eller til venstre Side.

33 Paa al den Vei, som Herren eders Gud haver budet eder, skulle I gaae, paa det I maae leve, og det maa gaae eder vel, og I maae forlænge eders Dage i det Land, som I skulle eie.