1 Og det skede, der to ganske Aar vare omme, drømte og Pharao, og see, han stod hos Floden.

2 Og see, af Floden opstege syv Køer, deilige af Udseende og fede paa Kjød, og aade i Engen.

3 Og see, syv andre Køer opstege efter disse af Floden, stygge af Udseende og magre paa Kjød, og stode hos de (andre) Køer paa Bredden af Floden.

4 Og de Køer, som vare stygge af Udseende og magre paa Kjød, opaade de syv Køer, som vare deilige af Udseende og fede; saa vaagnede Pharao.

5 Og han faldt i Søvn og drømte anden Gang, og see, syv Ax voxede op paa eet Straa, fulde og gode.

6 Og see, syv Ax, tynde og svedne af Østenvind, opkom efter dem.

7 Og de magre Ax opslugte de syv fede og fulde Ax; da vaagnede Pharao, og see, det var en Drøm.

8 Og det skede om Morgenen, da var hans Aand bekymret, og han sendte hen og lod kalde alle Spaamænd i Ægypten og alle de Vise derudi; og Pharao fortalte dem sin Drøm, men Ingen var, som udtydede Pharao den.

9 Da talede den øverste Mundskjenk til Pharao og sagde: Jeg ihukommer idag min Synd.

10 Pharao var vred paa sine Tjenere, og lod sætte mig i Fængslet udi Krigsøverstens Huus, mig og den øverste Bager.

11 Da drømte vi en Drøm i een Nat, jeg og han; vi drømte hver efter sin Drøms Udtydning.

12 Og der var hos os en ebraisk Dreng, Krigsøverstens Tjener, og ham fortalte vi dem, og han udtydede os vore Drømme; hver efter sin Drøm udtydede han det.

13 Og det skede, ligesom han udtydede os det, saa skede det; mig satte man i mit Sted igjen, og ham hængte man.

14 Da sendte Pharao hen og lod kalde Joseph, og de lode ham strax ud af Hulen; og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder, og kom til Pharao.

15 Da sagde Pharao til Joseph: Jeg drømte en Drøm, og Ingen er der, som kan udtyde den; men jeg haver hørt om dig, at der siges, at naar du hører nogen Drøm, kan du udtyde den.

16 Og Joseph svarede Pharao og sagde: Mig foruden skal Gud svare Pharao Godt.

17 Da sagde Pharao til Joseph: Der jeg drømte, see, da stod jeg paa Bredden af Floden

18 Og see, syv Køer opstege af Floden, fede paa Kjød og deilige af Skikkelse; og de aade i Engen.

19 Og see, efter dem opstege syv andre Køer, tynde og saare stygge af Skikkelse, og magre paa Kjød; jeg haver ikke seet saa stygge som dem i ganske Ægypti Land.

20 Og de magre og stygge Køer aade de syv første fede Køer.

21 Og der de havde ædet dem, kjendtes det dog ikke paa dem, at de havde ædet dem, og de vare stygge at see til, ligesom tilforn; og jeg opvaagnede.

22 Og jeg saae, der jeg drømte, og see, syv Ax, som voxede op paa eet Straa, fulde og gode.

23 Og see, efter dem opstege syv tørre Ax, som vare tynde og svedne af Østenvind.

24 Og de tynde Ax opslugte de syv gode Ax; og jeg haver sagt Spaamændene det, men Ingen kan udtyde mig det.

25 Og Joseph sagde til Pharao: Pharaos Drøm, den er een; Gud giver Pharao tilkjende, hvad han vil gjøre.

26 De syv gode Køer, de ere syv Aar, og de syv gode Ax, de ere syv Aar; det er een Drøm.

27 Og de syv magre og stygge Køer, de, som opstege efter dem, de ere syv Aar, og de syv tomme Ax, svedne af Østenvind, skulle være syv Hungersaar.

28 Det er det Ord, som jeg haver sagt Pharao: Gud lader Pharao see, hvad han vil gjøre.

29 See, der komme syv Aar med stor Overflødighed i ganske Ægypti Land.

30 Og syv Hungersaar skulle opkomme efter dem, at al den Overflødighed skal glemmes i Ægypti Land; og Hungeren skal fortære Landet.

31 Og der skal ikke vides af den Overflødighed i Landet for den samme Hunger, som kommer herefter; thi den bliver meget svar.

32 Men at Pharao haver drømt igjen, anden Gang, (betyder,) at det skal visseligen skee af Gud, Gud skal og snarligen gjøre dette.

33 Saa see Pharao sig nu om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægypti Land.

34 Dette gjøre Pharao, og beskikke Tilsynsmænd over Landet, og tage den femte Deel af Ægypti Land i de syv Overflødigheds Aar.

35 Og de skulle samle allehaande Spise udi disse gode tilkommende Aar, og sanke Korn ind, at være under Pharaos Haand, til Spise i Stæderne, og de skulle forvare det.

36 Og den Spise skal være beskikket for Landet til de syv Hungerens Aar, som skulle komme over Ægypti Land, at Landet ikke skal ødelægges af Hunger.

37 Og denne Tale var god forPharaos Øine og for alle hans Tjeneres Øine.

38 Og Pharao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunde finde Nogen, som denne (Mand), en Mand, i hvilken Guds Aand er?

39 Og Pharao sagde til Joseph: Efterdi Gud haver ladet dig vide alt dette, da er Ingen saa forstandig og viis som du.

40 Du, du skal være over mit Huus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydige; alene paa Thronen vil jeg være større end du.

41 Og Pharao sagde til Joseph: See, jeg haver sat dig over alt Ægypti Land.

42 Og Pharao tog sin Ring af sin Haand, og satte den paa Josephs Haand, og lod ham føre i hvide Silkeklæder, og hængte en Guldkjæde om hans Hals,

43 og lod ham kjøre i sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek! og han satte ham over ganske Ægypti Land.

44 Og Pharao sagde til Joseph: Jeg er Pharao, og uden dig skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i ganske Ægypti Land.

45 Og Pharao kaldte Josephs Navn Hemmeligheds Aabenbarer, og gav ham Asnat, Datter af Potiphera, Præst i On, til Hustru; saa foer Joseph ud over Ægypti Land.

46 Og Joseph var tredive Aar gammel, der han stod for Pharao, Kongen i Ægypten; og Joseph gik ud fra Pharao og reiste igjennem ganske Ægypti Land.

47 Og Landet bar i Hobetal i de syv Overflødigheds Aar.

48 Og han samlede al Spise i de syv Aar, som var i Ægypti Land, og lagde Spise i Stæderne; (hvad der voxede) paa Markerne omkring hver Stad til Spise, det lagde han derudi.

49 Saa samlede Joseph Korn som Havets Sand, overmaade meget, indtil han lod af at tælle, thi der var ikke Tal paa.

50 Og Joseph bleve fødte to Sønner, førend Hungerens Aar kom, hvilke Asnat, Datter af Potiphera, Præst i On, fødte ham.

51 Og Joseph kaldte den Førstefødtes Navn Manasse; thi Gud (sagde han) haver ladet mig glemme al min Møie og alt min Faders Huus.

52 Og den Andens Navn kaldte han Ephraim; thi Gud (sagde han) haver gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land.

53 Og de syv Overflødigheds Aar endtes, som vare i Ægypti Land.

54 Og de syv Hungerens Aar begyndte at komme, saasom Joseph havde sagt; og der var Hunger i alle Landene, men der var Brød i det ganske Ægypti Land.

55 Der det ganske Ægypti Land led Hunger, da raabte Folket til Pharao om Brød; men Pharao sagde til alle Ægypter: Gaaer til Joseph, hvad han siger eder, skulle I gjøre.

56 Der Hungeren var i alt Landet, da oplod Joseph alle (Steder), som Noget var udi, og solgte Ægypterne (Korn); thi Hungeren tog Overhaand i Ægypti Land.

57 Og alle Lande kom til Ægypten, at kjøbe, til Joseph; thi den Hunger var meget svar i alle Lande.