1 Og paa den tredie Dag holdtes et Bryllup i Cana i Galilæa, og Jesu Moder var der.
2 Men ogsaa Jesus og hans Disciple vare budne til Brylluppet.
3 Og der dem fattedes Viin, sagde Jesu Moder til ham: De have ikke Viin.
4 Jesus sagde til hende: Qvinde! hvad haver jeg med dig at gjøre? min Time er endnu ikke kommen.
5 Hans Moder sagde til Tjenerne: Hvad han siger eder, det gjører.
6 Men der vare sex Vandkar af Steen, satte efter Jødernes Renselses Skik, som holdt hvert to eller tre Maader.
7 Jesus sagde til dem: Fylder Vandkarrene med Vand; og de fyldte dem indtil det Øverste.
8 Og han sagde til dem: Øser nu og bærer til Kjøgemesteren; og de bare (det til ham).
9 Men der Kjøgemesteren smagte Vandet, som var blevet til Viin, — og vidste ikke, hvorfra det kom, men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det, —kaldte Kjøgemesteren Brudgommen og sagde til ham:
10 Hvert Menneske sætter først den gode Viin frem, og naar de ere blevne drukne, da den ringere; du haver forvaret den gode Viin indtil nu.
11 Denne Begyndelse paa sine Tegn gjorde Jesus i Cana udi Galilæa, og aabenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede paa ham.
12 Derefter drog han ned til Capernaum, han og hans Moder og hans Brødre og hans Disciple; og de bleve der ikke mange Dage.
13 Og Jødernes Paaske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.
14 Og han fandt i Templet dem, som solgte Øxne og Faar og Duer, og Vexelererne siddende.
15 Og han gjorde en Svøbe af Snorer og drev (dem) alle ud af Templet tillige med Faarene og Øxnene, og spildte Vexelerernes Penge og omstødte Bordene.
16 Og han sagde til dem, som solgte Duer: Tager disse Ting herfra; gjører ikke min Faders Huus til en Handelsbod.
17 Men hans Disciple kom ihu, at der er skrevet: Nidkjærhed for dit Huus haver fortæret mig.
18 Da svarede Jøderne og sagde til ham: Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gjør disse Ting?
19 Jesus svarede og sagde til dem: Nedbryder dette Tempel, og inden tre Dage vil jeg opreise det.
20 Derfor sagde Jøderne: Paa dette Tempel er bygget i sex og fyrretyve Aar, og du vil opreise det i tre Dage?
21 Men han talede om sit Legems Tempel.
22 Derfor, da han var opstanden fra de Døde, kom hans Disciple ihu, at han havde sagt dette (til dem); og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt.
23 Men der han var i Jerusalem om Paasken paa Høitiden, troede Mange paa hans Navn, der de saae hans Tegn, som han gjorde.
24 Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kjendte Alle,
25 og fordi han havde ikke behov, at Nogen skulde vidne om et Menneske; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.