1 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke og ræddes ikke, tag med dig alt Krigsfolket og gjør dig rede, drag op mod Ai; see, jeg haver givet Kongen af Ai og hans Folk og hans Stad og hans Land i din Haand.

2 Og du skal gjøre ved Ai og dens Konge, saasom du gjorde ved Jericho og dens Konge, aleneste dens Rov og dens Fæ skulle I røve for eder; sæt dig et Baghold bag ved Staden.

3 Da gjorde Josva sig rede, og alt Krigsfolket, at drage op til Ai; og Josva udvalgte tredive tusinde Mænd, vældige til Strid, og sendte dem hen om Natten.

4 Og han bød dem og sagde: Seer til, I, som ere i Baghold ved Staden, bag ved Staden, I skulle ikke holde eder saare langt fra Staden, og I skulle være alle sammen rede.

5 Men jeg og alt det Folk, som er med mig, vi ville komme nær til Staden; og det skal skee, naar de gaae ud imod os, ligesom i Begyndelsen, da ville vi flye for deres Ansigt.

6 Og de skulle gaae ud efter os, indtil vi faae afdraget dem fra Staden, thi de skulle tænke: De flye for vort Ansigt, ligesom i Begyndelsen, og vi ville flye for deres Ansigt.

7 Da skulle I reise eder op af Bagholdet og indtage Staden; og Herren eders Gud skal give den i eders Haand.

8 Og det skal skee, naar I have indtaget Staden, da skulle I sætte Ild paa Staden, I skulle gjøre efter Herrens Ord; seer, jeg haver befalet eder det.

9 Saa sendte Josva dem, og de gik til Bagholdet, og de bleve imellem Bethel og Ai, Vesten for Ai; men Josva blev Natten over, den samme Nat, midt iblandt Folket.

10 Og Josva stod tidlig op om Morgenen og mønstrede Folket; og han drog op, han og de Ældste af Israel, fremmest for Folket mod Ai.

11 Og alt Krigsfolket, som var hos ham, drog op og holdt sig nær til, og kom lige for Staden, og de sloge Leir Norden for Ai, saa Dalen var imellem ham og imellem Ai.

12 Og han havde taget ved fem tusinde Mænd og sat dem i Baghold imellem Bethel og imellem Ai, Vesten for Staden.

13 Og de satte Folket af den ganske Leir, som var Norden for Staden, (i Orden,) at Enden deraf var Vesten for Staden, og Josva gik samme Nat midt i Dalen.

14 Og det skede, der Kongen af Ai det saae, da skyndte de sig og stode tidlig op, og Mændene af Staden gik ud imod Israel til Krigen, han og hans ganske Folk, paa en bestemt Tid, paa den slette Mark; men han vidste ikke, at der var et Baghold paa ham bag ved Staden.

15 Men Josva og al Israel (lode, som) de vare slagne for deres Ansigt; og de flyede paa Veien mod Ørken.

16 Da blev alt Folket sammenraabt, som var i Staden, at forfølge dem; og de forfulgte Josva, og de bleve afdragne fra Staden.

17 Og der blev ikke en Mand tilovers i Ai og Bethel, som ei uddrog efter Israel; og de forlode Staden aaben og forfulgte Israel.

18 Da sagde Herren til Josva: Udræk det Glavind, som du har i din Haand, imod Ai, thi jeg vil give den i din Haand; og Josva udrakte Glavindet, som han havde i sin Haand, mod Staden.

19 Da reiste Bagholdet sig hasteligen op fra sit Sted, og de løb, der han udrakte sin Haand, og kom i Staden og indtoge den; og de skyndte sig og satte Ild paa Staden.

20 Og de Mænd af Ai vendte sig tilbage, og de saae, og see, Røgen af Staden steg op mod Himmelen, og der var intet Rum for dem at flye hid eller did; og det Folk, som flyede til Ørken, vendte sig imod dem, som forfulgte.

21 Da Josva og al Israel saae, at Bagholdet havde indtaget Staden, og at Røgen steg op af Staden, da vendte de tilbage og sloge Mændene af Ai.

22 Og hine gik ud af Staden mod dem, og de vare midt imellem Israel, hine vare paa hiin (Side), og disse paa denne (Side); og de sloge dem, indtil Ingen blev tilovers af dem, som var øvrig, eller som Undkom.

23 Og de grebe Kongen af Ai levende, og de førte ham frem til Josva.

24 Og det skede, der Israel havde endt at slaae alle Ai Indbyggere ihjel paa Marken i Ørken, i hvilken de forfulgte dem, og de vare faldne allesammen for skarpe Sværd, indtil de fik Ende, da vendte al Israel tilbage til Ai og sloge den med skarpe Sværd.

25 Og alle de, som faldt paa den samme Dag, baade Mænd og Qvinder, vare tolv tusinde, alle Folk af Ai.

26 Og Josva tog ikke sin Haand tilbage, som han udrakte med Glavindet, førend han havde ødelagt alle Ai Indbyggere.

27 Aleneste Fæet og Rovet af samme Stad røvede Israel for sig, efter Herrens Ord, som han bød Josva.

28 Og Josva opbrændte Ai, og han gjorde af den en stedsevarende Dynge, en øde Plads, indtil denne Dag.

29 Og han lod hænge Kongen af Ai paa et Træ, indtil Aftens Tid; og der Solen gik ned, bød Josva, at de skulde nedtage hans døde Krop af Træet, og de kastede den for Stadens Ports Dør, og de opreiste en stor Steenhob over ham, (som er der) indtil denne Dag.

30 Da byggede Josva Herren, Israels Gud, et Alter paa Ebals Bjerg;

31 ligesom Mose, Herrens Tjener, bød Israels Børn, eftersom skrevet er i Mose Lovbog, et Alter af hele Stene, hvorover ikke (noget) Jern er rørt; og de offrede derpaa Brændoffere for Herren, og de slagtede Takoffere.

32 Og han skrev der paa Stenene en Udskrift af Mose Lov, som han skrev for Israels Børns Ansigt.

33 Og al Israel og hans Ældste og Fogeder og Dommere stode paa begge Sider ved Arken, tvært over for Præsterne, Leviterne, som bare Herrens Pagtes Ark, saavel den Fremmede, som den Indfødte, Halvdelen deraf henimod Grissims Bjerg, og Halvdelen deraf henimod Ebals Bjerg, saasom Mose, Herrens Tjener, forhen havde budet at velsigne Israels Folk.

34 Og derefter udraabte han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen, efter alt det, som er skrevet i Lovbogen.

35 Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ei lod udraabe for al Israels Forsamling, endog for Qvinderne og de smaae Børn og den Fremmede, som vandrede midt iblandt dem.