1 Men han sagde til Disciplene: Det er umuligt, at Forargelser ei skulde komme; men vee den, ved hvilken de komme.
2 Det er ham nyttigere, om en Møllesteen hænges om hans Hals, og han bliver kastet i Havet, end at han skal forarge een af disse Smaae.
3 Vogter eder selv. Men dersom din Broder synder imod dig, irettesæt ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham.
4 Og dersom han syndede syv Gange imod dig om Dagen, og vendte syv Gange tilbage til dig om Dagen og sagde: Det fortryder mig, da skal du tilgive ham.
5 Og Apostlerne sagde til Herren: Forøg os Troen.
6 Men Herren sagde: Dersom I havde Tro som et Senepskorn, da maatte I sige til dette Morbærtræ: Ryk dig op med Rod og plant dig i Havet, og det skulde være eder lydigt.
7 Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
8 Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?
9 Mon han takke den samme Tjener, at han gjorde det, som ham var befalet? Jeg mener det ikke.
10 Ligesaa og I, naar I have gjort alle Ting, som eder ere befalede, da siger: Vi ere unyttige Tjenere; thi vi gjorde det, som vi vare skyldige at gjøre.
11 Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
12 Og der han kom til en By, mødte ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
13 Og de opløftede Røsten og sagde: Jesu, Mester, forbarm dig over os!
14 Og der han saae dem, sagde han til dem: Gaaer hen og beteer eder for Præsterne; og det skede, der de gik bort, bleve de rensede.
15 Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst.
16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.
17 Da svarede Jesus og sagde: Bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?
18 Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
19 Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
20 Men da han blev adspurgt af Pharisæerne: Naar kommer Guds Rige? svarede han dem og sagde: Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan pege derpaa.
21 De skulle ikke heller sige: See her, eller see der er det; thi see, Guds Rige er indeni eder.
22 Men han sagde til Disciplene: De Dage skulle komme, da I skulle begjære at see een af Menneskens Søns Dage, og I skulle ikke see den.
23 Og de skulle sige til eder: See her, eller see der (er han; men) gaaer ikke hen, og følger ikke heller.
24 Thi ligesom Lynet, som lyner fra den (ene Side) under Himmelen, skinner til den (anden Side) under Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.
25 Men han bør først lide meget og forskydes af denne Slægt.
26 Og som det skede i Noæ Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage.
27 De aade, drak, toge tilægte, bleve udgiftede, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.
28 Desligeste og, som det skede i Loths Dage; de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede, byggede.
29 Men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovel af Himmelen og ødelagde dem alle.
30 Paa denne Maade skal det gaae til paa den Dag, paa hvilken Menneskens Søn skal aabenbares.
31 Paa den samme Dag, hvo, som er paa Taget, og hans Redskaber i Huset, stige ikke ned at tage dem; og desligeste, hvo, som er paa Ageren, vende ikke om til det, som er bag (ham).
32 Kommer Loths Hustru ihu.
33 Hvo, som søger efter at frelse sit Liv, skal miste det; og hvo, som mister det, skal redde det.
34 Jeg siger eder: I den samme Nat skulle To være i een Seng; den Ene, han skal tages, og den Anden lades tilbage.
35 To skulle male tilsammen; den Ene, hun skal tages, og den Anden skal lades tilbage.
36 To skulle være paa Ageren; den Ene, han skal tages, og den Anden skal lades tilbage.
37 Og de svarede og sagde til ham: Herre! hvor (skal det skee)? Men han sagde til dem: Hvor Legemet er, der skulle Ørnene forsamles.