1 Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, var nær.

2 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.

3 Men Satanas foer ind i Judas, som kaldes Ischarioth, som var En af de Tolv.

4 Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

6 Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.

7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet.

8 Og (Jesus) sendte Petrus og Johannes og sagde: Gaaer hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne æde det.

9 Men de sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede det?

10 Men han sagde til dem: See, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham ind i Huset, hvor han gaaer ind,

11 og siger til Huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: Hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?

12 Og han skal vise eder en stor Sal, som er tillavet; der bereder det!

13 Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.

14 Og der Tiden kom, satte han sig ned, og de tolv Apostler med ham.

15 Og han sagde til dem: Jeg haver hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.

16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingenlunde mere æde deraf, indtil det bliver fuldkommet i Guds Rige.

17 Og han tog Kalken, takkede og sagde: Tager dette og deler det imellem eder;

18 thi jeg siger eder, at jeg skal ikke drikke af Viintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.

19 Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem og sagde: Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; dette gjører til min Ihukommelse.

20 Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt Nadvere, og sagde: Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, hvilket udgydes for eder.

21 Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.

22 Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!

23 Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre.

24 Men der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem der skulde holdes for at være den Største.

25 Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige (Herrer).

26 Men (gjører) I ikke saaledes; men den Ældste iblandt eder skal være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.

27 Thi hvilken er størst? den, som sidder tilbords, eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

28 Men I ere de, som er blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.

29 Og jeg beskikker eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det;

30 at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige, og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer.

31 Men Herren sagde: Simon! Simon! see, Satanas begjærede eder, at sigte (eder) som Hvede.

32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal aflade; og naar, du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.

33 Men han sagde til ham: Herre! jeg er beredt at gaae med dig baade i Fængsel og i Døden.

34 Men han sagde: Peder! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale idag, førend du haver benegtet tre Gange, at du kjender mig.

35 Og han sagde til dem: Der jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes eder (da) Noget? Men de sagde: (Os fattedes) Intet.

36 Da sagde han til dem: Men nu, hvo, som haver en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo, som Intet haver, sælge sit Klædebon og kjøbe et Sværd.

37 Thi jeg siger eder: Det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: Han er og regnet iblandt Overtrædere; thi de Ting, (som ere skrevne) om mig, gaae til Ende.

38 Men de sagde: Herre! see, her ere to Sværd. Men han sagde til dem: Det er nok.

39 Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.

40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

42 Fader, vil du tage denne Kalk fra mig! — dog skee ikke min Villie, men din!

43 Men en Engel af Himmelen blev seet af ham og styrkede ham.

44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

45 Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

47 Men der han endnu talede, see, (da kom) Skaren; og En af de Tolv, som kaldtes Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesum for at kysse ham.

48 Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?

49 Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?

50 Og En af dem slog den Ypperstepræsts Tjener og afhuggede hans høire Øre.

51 Men Jesus svarede og sagde: Lader (dem kun gaae) saavidt. Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

52 Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne, som mod en Røver, med Sværd og Stænger.

53 Der jeg var dagligen hos eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er eders Time og Mørkets Magt.

54 Men der de havde grebet ham, førte de (ham bort) og bragte ham ind i Ypperstepræstens Huus; men Peder fulgte efter langt fra.

55 Men da de havde tendt en Ild midt i Paladset og sat sig tilsammen, sad Peder midt iblandt dem.

56 Men en Pige saae ham sidde ved Ilden, og stirrede paa ham og sagde: Denne var og med ham.

57 Men han fornegtede ham og sagde: Qvinde! jeg kjender ham ikke.

58 Og lidt derefter saae en Anden ham og sagde: Du er og En af dem. Men Peder sagde: Menneske! jeg er ikke.

59 Og henved een Time derefter stadfæstede en Anden hardt og sagde: I Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.

60 Men Peder sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.

61 Og Herren vendte sig og saae paa Peder; og Peder kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.

62 Og Peder gik ud udenfor og græd bitterligen.

63 Og de Mænd, som holdt Jesum, bespottede ham og sloge ham.

64 Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet, og spurgte ham og sagde: Spaa! hvo er den, som slog dig?

65 Og mange andre Ting sagde de bespottende imod ham.

66 Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad

67 og sagde: Er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: Siger jeg eder det, troe I det ikke.

68 Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs.

69 Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Kraftes høire Haand.

70 Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.

71 Men de sagde: Hvad have vi længere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.