1 Men paa den første (Dag) i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare dyrebare Specerier, som de havde beredt; og Nogle (gik) med dem.

2 Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven.

3 Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme.

4 Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder.

5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?

6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer ihu, hvorledes han talede til eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:

7 Det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes, og opstaae tredie Dag.

8 Og de kom hans Ord ihu.

9 Og de gik fra Graven igjen og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.

10 Men det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobi (Moder), og de øvrige Qvinder med dem, som sagde Apostlerne disse Ting.

11 Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke.

12 Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet.

13 Og see, To af dem gik paa den samme Dag til en By, som var tredsindstyve Stadier langt fra Jerusalem, hvis Navn var Emmaus.

14 Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.

15 Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.

16 Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.

17 Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede?

18 Men En af dem, som hedte Kleophas, svarede og sagde til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og veed ikke de Ting, som der ere skete i disse Dage?

19 Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket;

20 og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel; men med alt dette er det idag den tredie Dag, siden dette skede.

22 Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven;

23 og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever.

24 Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.

25 Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!

26 Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?

27 Og han begyndte fra Mose og fra alle Propheter, og udlagde for dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.

28 Og de kom nær til Byen, som de gik til, og han lod, som han vilde gaae længere.

29 Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen hælder; og han gik ind for at blive hos dem.

30 Og det skede, der han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det, og gav dem.

31 Men deres Øine bleve aabnede, og de kjendte ham; og han blev usynlig for dem.

32 Og de sagde til hverandre: Var ikke vort Hjerte brændende i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?

33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde:

34 Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon.

35 Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.

36 Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!

37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.

38 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter?

39 Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, som I see, at jeg haver.

40 Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.

41 Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde?

42 Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk, og af en Honningkage.

43 Og han tog det og aad det i deres Paasyn.

44 Men han sagde til dem: Disse ere de Ord, som jeg sagde til eder, der jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen at fuldkommes, som ere skrevne i Mose Lov og Propheterne og Psalmerne om mig.

45 Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne.

46 Og han sagde til dem: Saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christum at lide og at opstaae fra de Døde paa den tredie Dag,

47 og at prædikes i hans Navn Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem af.

48 Men I ere Vidner til disse Ting.

49 Og see, jeg sender min Faders Forjættelse over eder. Men I skulle blive i Jerusalems Stad, indtil I blive iførte med Kraft fra det Høie.

50 Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.

52 Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

53 Og de vare stedse i Templet, og lovede og prisede Gud. Amen.