1 Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare stærkt Fæ; og de besaae det Land Jaeser og det Land Gilead, og see, det Sted var et (beqvemt) Sted til Fæ

2 Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende:

3 Ataroth og Dibon og Jaeser og Nimra og Hesbon og Eleale og Sebam og Nebo og Beon,

4 det Land, som Herren haver slaget for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land for Fæ, og dine Tjenere have Fæ.

5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øine, da lad dette Land gives dine Tjenere til Eiendom, lad os ikke gaae over Jordanen.

6 Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her?

7 Og hvi forvende I Israels Børns Hjerte fra at drage over til det Land, som Herren haver givet dem?

8 Saa gjorde eders Fædre, der jeg sendte dem af Kades-Barnea, til at besee Landet.

9 Thi de gik op til Escols Bæk og besaae Landet, og de forvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde komme i Landet, som Herren havde givet dem.

10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde:

11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig;

12 undtagen Caleb, Jephunne, den Kenisiters, Søn, og Josva, Nuns Søn; thi de have fuldkommeligen efterfulgt Herren.

13 Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil al den Slægt fik Ende, som gjorde det Onde for Herrens Øine.

14 Og see, I ere opstandne i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, at gjøre Herrens grumme Vrede endnu større imod Israel.

15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk.

16 Da gik de frem til ham og sagde: Vi ville ikkun bygge Faarestier her til vort Fæ, og Stæder for vore smaae Børn.

17 Men vi, vi ville bevæbne os og være færdige for Israels Børns Ansigt, indtil at vi føre dem til deres Sted, og vore smaae Børn skulle blive i de faste Stæder for Landets Indbyggeres Skyld.

18 Vi ville ikke vende tilbage til vore Huse, førend Israels Børn have indtaget hver sin Arv.

19 Thi vi ville ikke arve med dem paa hiin Side Jordanen og bedre frem, men vor Arv skal tilfalde os paa denne Side Jordanen mod Østen.

20 Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt,

21 og I ville, hver Bevæbnet af eder, drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt,

22 og Landet bliver underlagt for Herrens Ansigt, saa maae I derefter vende tilbage, og I skulle være uskyldige for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Eiendom for Herrens Ansigt.

23 Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder.

24 (Saa) bygger eder Stæder for eders smaae Børn, og Stier for eders smaae Qvæg, og gjører efter det, som er udgaaet af eders Mund.

25 Og (hver af) Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gjøre, saasom min Herre haver befalet.

26 Vore smaae Børn, vore Hustruer, vort Fæ og alle vore Bæster, de skulle blive der, i Gileads Stæder.

27 Men dine Tjenere ville drage over, hver, som er bevæbnet til Strid, for Herrens Ansigt, i Krigen, saasom min Herre siger.

28 Da bød Mose paa deres Vegne Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste af Israels Børns Stammers Fædre,

29 og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage med eder over Jordanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er underlagt for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Eiendom.

30 Men dersom de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage (Arv) midt iblandt eder i Canaans Land.

31 Og Gads Børn og Rubens Børn svarede og sagde: Hvad Herren haver talet til dine Tjenere, saaledes ville vi gjøre.

32 Vi, vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Canaans Land, og vor Arvs Eiendom skulle vi have paa denne Side Jordanen.

33 Saa gav Mose dem, (nemlig) Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josephs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige, og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med sine Stæder paa Grændserne, (ja) Landets Stæder trindt omkring.

34 Saa byggede Gads Børn Dibon og Ataroth og Aroer,

35 og Ataroth-Sophan og Jaeser og Jogbeha,

36 og Beth-Nimra og Beth-Haran, faste Stæder og Faarestier.

37 Og Rubens Børn byggede Hesbon og Eleale og Kirjathaim,

38 og Nebo og Baal-Meon, som de forandrede Navnene paa, og Sibma; og de nævnede med Navn Stæderne, (hver med sit) Navn, som de byggede

39 Og Machirs Børn, Manasse Søns, gik ind i Gilead og indtoge det; og han fordrev Amoriterne, som vare derudi.

40 Da gav Mose Machir, Manasse Søn, Gilead, og han boede derudi.

41 Men Jair, Manasse Søn, gik hen og indtog deres Byer, og kaldte dem Havoth-Jair.

42 Og Nobah gik hen og indtog Kenath og dens tilhørende Byer, og kaldte den Nobah efter sit Navn.