| Bibelvers

Verse 38

Som en hellig Hjord, som en Hjord i Jerusalem paa dens bestemte (Høitider), saa skulle de øde Stæder blive fulde af Menneskehjorde, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

Referenced Verses

Joh 10:16 : 16 Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst, og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Apg 2:5-9 : 5 Men der vare Jøder, boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag, som ere under Himmelen. 6 Der denne Lyd hørtes, kom Mængden tilsammen og blev forvirret; thi Enhver hørte dem tale i sit eget Tungemaal. 7 Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer? 8 Og hvorledes høre vi dem tale hver paa vort eget Tungemaal, hvorudi vi ere fødte? 9 Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotamia og Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia, 10 Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Libyens Egne ved Cyrene, og vi her boende Romere, 11 Jøder og Proselyter, Kreter og Araber? vi høre dem tale om Guds store Gjerninger i vore Tungemaal.
Åp 7:4-9 : 4 Og jeg hørte deres Tal, som bleve beseglede, hundrede og fire og fyrretyve tusinde Beseglede af alle Israels Børns Stammer: 5 Af Judæ Stamme tolv tusinde Beseglede, af Rubens Stamme tolv tusinde Beseglede, af Gads Stamme tolv tusinde Beseglede, 6 af Asers Stamme tolv tusinde Beseglede, af Naphthalis Stamme tolv tusinde Beseglede, af Manasse Stamme tolv tusinde Beseglede, 7 af Simeons Stamme tolv tusinde Beseglede, af Levi Stamme tolv tusinde Beseglede, af Isaschars Stamme tolv tusinde Beseglede, 8 af Sebulons Stamme tolv tusinde Beseglede, af Josephs Stamme tolv tusinde Beseglede, af Benjamins Stamme tolv tusinde Beseglede. 9 Derefter saae jeg, og see, en stor Skare, hvilken Ingen kunde tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Thronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder, og Palmegrene i deres Hænder,
2 Mos 23:17 : 17 Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkjøn sees for den Herres Herres Ansigt.
2 Mos 34:23 : 23 Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkjøn sees for den Herres Herres Ansigt, som er Israels Gud.
5 Mos 16:16 : 16 Tre Gange om Aaret skal alt dit Mandkjøn sees for Herrens din Guds Ansigt paa det Sted, som han skal udvælge: paa de usyrede (Brøds) Høitid, og paa Ugernes Høitid, og paa Løvsalernes Høitid; og der skal Ingen sees tomhændet for Herrens Ansigt;
1 Kong 8:63 : 63 Og Salomo offrede Takoffers Offer, som han offrede til Herren, to og tyve tusinde Øxne og hundrede og tyve tusinde Faar; saa indviede de Herrens Huus, Kongen og alle Israels Børn.
2 Krøn 7:8 : 8 Og Salomo holdt paa den samme Tid en Høitid syv Dage, og al Israel med ham, en saare stor Forsamling, fra man kommer fra Hamath indtil Ægypti Bæk.
2 Krøn 30:21-27 : 21 Saa holdt Israels Børn, som bleve fundne i Jerusalem, de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage med stor Glæde, og Præsterne og Leviterne lovede Herren Dag efter Dag med stærkt lydende Instrumenter for Herren. 22 Og Ezechias talede kjærligen med alle Leviterne, de, som underviste (Andre) med en god Forstand for Herren; og de aade den bestemte Tids (Offere) syv Dage, og offrede Takoffers Offere, og takkede Herren, deres Fædres Gud. 23 Da den ganske Forsamling havde raadført sig om at holde andre syv Dage, da holdt de (endnu) syv Dage med Glæde. 24 Thi Ezechias, Judæ Konge, gav til Forsamlingen tusinde Stude og syv tusinde Faar, og de Øverste gave til Forsamlingen tusinde Stude og ti tusinde Faar; saa helligede mange Præster sig. 25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda. 26 Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem. 27 Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.
2 Krøn 35:7-9 : 7 Og Josias gav for Folkets Børn Smaaqvæg, Lam og Kid, altsammen til Paaske for alle dem, som bleve fundne, efter Tallet tredive tusinde, og tre tusinde Øxne; disse (bleve givne) af Kongens Gods. 8 Ogsaa gave hans Fyrster en frivillig (Gave) til Folket, til Præsterne og til Leviterne; (nemlig) Hilkia og Sacharia og Jehiel, Fyrster i Guds Huus, de gave Præsterne (Smaaqvæg) til Paaske to tusinde og sex hundrede, og Øxne tre hundrede. 9 Men Chananja og Semaja og Nethaneel, hans Brødre, og Hasabja, og Jeiel, og Josabad, Leviternes Øverster, de gave til Paaske (Smaaqvæg) fem tusinde, og Øxne fem hundrede. 10 Saa blev Tjenesten beredt; og Præsterne stode paa deres Sted, og Leviterne i deres Skifter, efter Kongens Befaling. 11 Siden slagtede de Paaskelam, og Præsterne stænkede (Blodet) af deres Hænder, og Leviterne flaaede (dem). 12 Og de borttoge Brændofferet (deraf), at de kunde give det iblandt (deres) Fædres Huses Afdelinger til Folkets Børn, at offre til Herren, som er skrevet i Mose Bog; og saa (gjorde de) med Øxnene. 13 Og de kogte Paaskelam ved Ilden, som Skik var; men det, som var helliggjort, kogte de i Gryder og i Kjedler og i Pander, og de sendte det hasteligen til alle Folkets Børn. 14 Og derefter tilberedte de for sig og for Præsterne; thi Præsterne, Arons Børn, (havde at skaffe) med at offre Brændofferet og Fedmen indtil Natten; derfor tilberedte Leviterne for sig og for Præsterne, Arons Børn. 15 Og Sangerne, Asaphs Børn, (stode) paa deres Sted efter Davids Bud og Asaphs og Hemans og Jeduthuns, Kongens Seeres, (Bud), og Portnerne ved hver Port; de maatte ikke vige fra deres Tjeneste, thi deres Brødre, Leviterne, tilberedte for dem. 16 Saa blev al Herrens Tjeneste beskikket paa den samme Dag med at holde Paaske og at offre Brændoffere paa Herrens Alter efter Kong Josias Befaling. 17 Saa holdt Israels Børn, som fandtes, Paasken paa den samme Tid og de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage. 18 Og der var ikke holdt Paaske som denne i Israel fra Samuels, Prophetens, Dage af, og ingen Konge i Israel havde holdt saadan Paaske, som Josias holdt med Præsterne og Leviterne og ganske Juda og Israel, som fandtes, og Indbyggerne i Jerusalem. 19 I det attende Josias Riges Aar blev denne Paaske holdt.
Jer 30:19 : 19 Og Taksigelse og deres Røst, som lege, skal udgaae fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe.
Jer 31:27-28 : 27 See, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil besaae Israels Huus og Judæ Huus med Sæd af Mennesker og med Sæd af Dyr. 28 Og det skal skee, ligesom jeg var aarvaagen over dem til at oprykke og at afbryde, og til at nedbryde og til at fordærve og til at handle ilde (med dem), saa vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger Herren.
Esek 34:31 : 31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
Esek 36:33-35 : 33 Saa sagde den Herre Herre: Paa den Dag, jeg skal rense eder af alle eders Misgjerninger, da vil jeg lade Stæderne beboes, og de øde (Stæder) skulle bygges. 34 Og det ødelagte Land skal dyrkes, istedetfor at det var (aldeles) øde for Enhvers Øine, som gik igjennem (det). 35 Og de skulle sige: Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og de øde og de ødelagte og de nedbrudte Stæder ere faste (og) beboede.
Sak 8:19-23 : 19 Saa sagde den Herre Zebaoth: Den fjerde (Maaneds) Faste, og den femtes Faste, og den syvendes Faste, og den tiendes Faste skal blive Judæ Huus til Fryd og til Glæde og til gode bestemte Høitider; elsker ikkun baade Sandhed og Fred. 20 Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal) endnu (skee), at Folk skulle komme, og mange Stæders Indbyggere. 21 Og den ene (Stads) Indbyggere skulle gaae til den anden og sige: Lader os gaae for at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; jeg vil gaae, jeg ogsaa. 22 Og mange Folk skulle komme, og mægtige Hedninger, for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt. 23 Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal skee) i de samme Dage, at ti Mænd af alle Hedningernes Tungemaal skulle tage fat, ja, de skulle tage fat paa en jødisk Mands Flig, sigende: Vi ville gaae med eder, thi vi have hørt, (at) Gud er med eder.