Verse 14

Og han drev en Djævel ud, og den var stum; men det skede, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.

Referenced Verses

• Matt 9:32-34 : 32 Men der disse vare udgangne, see, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat. 33 Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme; og Folket forundrede sig og sagde: Aldrig er Saadant seet i Israel. 34 Men Pharisæerne sagde: Han uddriver Djævle ved Djævlenes Øverste.
• Matt 12:22-24 : 22 Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum, og han helbredede ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae. 23 Og alt Folket forfærdedes og sagde: Mon denne ikke er den Davids Søn? 24 Men der Pharisæerne det hørte, sagde de: Denne uddriver ikke Djævle uden ved Beelzebul, Djævlenes Øverste.
• Mark 7:32-37 : 32 Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham. 33 Og han tog ham i Eenrum fra Folket og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede og rørte ved hans Tunge, 34 og saae op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: Ephphata! det er, oplad dig! 35 Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede reent. 36 Og han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, desmere kundgjorde de det. 37 Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.