Verse 26

Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.

Referenced Verses

  • Mark 6:49-50 : 49 Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte. 50 — Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.
  • Luk 1:11-12 : 11 Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsens Alter. 12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
  • Luk 24:5 : 5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
  • Luk 24:37 : 37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
  • Job 4:14-16 : 14 da kom Frygt og Bævelse paa mig, og forskrækkede meget mine Been. 15 Og en Aand gik frem for mit Ansigt, Haarene reiste sig paa mit Legeme. 16 Den stod, og jeg kunde ikke kjende dens Skikkelse, der var et Billede for mine Øine; det var stille, og jeg hørte en Røst, (som sagde:)
  • Åp 1:17 : 17 Og der jeg saae ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:
  • 1 Sam 28:12-14 : 12 Der Qvinden saae Samuel, da raabte hun med stor Røst, og Qvinden sagde til Saul, sigende: Hvi haver du bedraget mig? thi du er Saul. 13 Da sagde Kongen til hende: Frygt ikke, men hvad saae du? og Qvinden sagde til Saul: Jeg saae Guder opstigende af Jorden. 14 Og han sagde til hende: Hvordan er hans Skikkelse? og hun sagde: Der kommer en gammel Mand op, og han er klædt i en Kappe; da fornam Saul, at det var Samuel, og han bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.
  • Dan 10:6-9 : 6 Og hans Legeme var som en Turkous, og hans Ansigt var som en Lynets Skikkelse, og hans Øine som gloende Blus, og hans Arme og hans Fødder som poleret Kobbers Farve, og hans Ords Røst var som et Bulders Røst. 7 Og jeg, Daniel, jeg saae det samme Syn alene, men de Mænd, som vare hos mig, saae ikke det Syn; men der faldt en stor Forfærdelse paa dem, og de flyede for at skjule sig. 8 Og jeg, jeg blev tilovers alene og saae dette store Syn, men der blev ingen Kraft tilovers i mig, og min Magt blev forvendt i mig, saa den blev fordærvet, og jeg formaaede ikke (Noget) med (min) Kraft. 9 Og jeg hørte hans Ords Røst; og som jeg hørte hans Ords Røst, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt, og mit Ansigt var (vendt) mod Jorden. 10 Og see, en Haand rørte ved mig og gjorde, at jeg ravede paa mine Knæ og paa mine flade Hænder. 11 Og han sagde til mig: Daniel, du (meget) elskelige Mand! giv Agt paa de Ord, som jeg taler til dig, og staa paa dit Sted, thi jeg er nu sendt til dig; og der han talede dette Ord til mig, stod jeg og bævede. 12 Og han sagde til mig: Frygt ikke, Daniel! thi fra den første Dag, da du gav dit Hjerte til at forstaae og til at ydmyge dig for din Gud, ere dine Ord hørte, og jeg, jeg er kommen for dine Ords Skyld.
  • Luk 24:45 : 45 Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne.
  • Apg 12:15 : 15 Da sagde de til hende: Du raser. Men hun stod fast derpaa, at det var saaledes. Men de sagde: Det er hans Engel.