Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.

Men de fem af dem vare kloge, og de fem daarlige.

Der de daarlige havde taget deres Lamper, toge de ikke Olie med sig.

Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper.

Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.

Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!

Da vaagnede alle disse Jomfruer og gjorde deres Lamper tilrette.

Men de daarlige sagde til de kloge: Giver os af eders Olie, thi vore Lamper udslukkes.

Men de kloge svarede og sagde: Det maatte ikke blive nok til os og eder; men gaaer heller bort til dem, som sælge, og kjøber for eder selv.

Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.

Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os!

Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke.

Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.

Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,

og gav En fem Talenter, men en Anden to, men en Anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands.

Da gik den bort, som havde annammet fem Talenter, og kjøbslog med dem og vandt andre fem Talenter.

Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to.

Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.

Da gik den frem, som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter; see, jeg haver vundet fem andre Talenter med dem.

Men hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over det Lidet, jeg vil sætte dig oven Meget; gak ind til din Herres Glæde.

Da gik og den frem, som havde annammet to Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg haver vundet to andre Talenter med dem.

Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde.

Men den traadte og frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre, jeg kjendte dig, at du er en haard Mand, som høster der, du ikke saaede, og samler der, du ikke spredte.

Og da jeg frygtede, gik jeg bort og, skjulte dit Talent i Jorden; see, der haver du Dit.

Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte;

derfor burde det dig at have overantvordet Vexelererne mine Penge, og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente.

Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som haver ti Talenter.

Thi hver, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.

Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

Men naar Menneskens Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Throne.

Og alle Folk skulle forsamles for ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene.

Og han skal stille Faarene ved sin høire Side, men Bukkene ved den venstre Side.

Da skal Kongen sige til dem ved sin høire Side: Kommer hid, mit Faders Velsignede! arver det Rige, som eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt.

Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til eder;

jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.

Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

Naar have vi seet dig fremmed og taget dig til os, eller nøgen og have klædt dig?

Naar have vi seet dig syg eller i Fængsel, og ere komne til dig?

Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig siger jeg eder: Saa meget, som I have gjort for een af disse mine mindste Brødre, have I gjort for mig.

Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at æde; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;

jeg var fremmed, og I toge mig ikke til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.

Da skulle ogsaa de svare ham og sige: Herre! naar have vi seet dig hungrig, eller tørstig, eller fremmed, eller nøgen, eller syg, eller i Fængsel, og have ikke tjent dig?

Da skal han svare dem og sige: Sandelig siger jeg eder: Saa meget, som I ikke have gjort for een af disse Mindste, have I og ikke gjort for mig.

Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.