Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).

Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.

Min Sjæl skal rose sig i Herren; de Sagtmodige skulle høre det og glæde sig.

Lover Herren storligen med mig, og lader os ophøie hans Navn tillige.

Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig, og friede mig af al min megen Frygt.

De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.

Denne Elendige raabte, og Herren hørte, og frelste ham af alle hans Angester.

Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.

Smager og seer, at Herren er god; salig er den Mand, som troer paa ham.

Frygter Herren, I hans Hellige! thi de, som ham frygte, have ingen Mangel.

De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.

Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.

Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?

Bevar din Tunge fra Ondt, og dine Læber, at de ikke tale Svig.

Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.

Herrens Øine ere (vendte) til de Retfærdige, og hans Øren til deres Raab.

Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.

Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.

Den Retfærdige (vederfares) mange onde Ting, men Herren skal frie ham af dem allesammen.

Han bevarer alle hans Been, (at) ikke eet af dem skal blive sønderbrudt.

Ondt skal dræbe en Ugudelig, og de, som hade den Retfærdige, skulle dømmes skyldige.

Herren forløser sine Tjeneres Sjæl, og alle de, som troe paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.