Verse 2

Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.

Referenced Verses

  • Sal 27:5 : 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.
  • Sal 37:23 : 23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
  • Sal 69:2 : 2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.
  • Apg 2:27-31 : 27 thi du skal ikke forlade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse. 28 Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. — 29 I Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag. 30 Eftersom han da var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt efter Kjødet opreise Christum til at sidde paa hans Throne, 31 saae han forud og talede om Christi Opstandelse, at hans Sjæl ikke skulde lades i de Dødes Rige, ei heller hans Kjød see Forraadnelse.
  • Matt 13:50 : 50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
  • Jer 38:6-9 : 6 Da toge de Jeremias og kastede ham i Malchijas, Melechs Søns, Hule, som var i Fængslets Forgaard, og nedlode Jeremias ved Strikker; og der var ikke Vand i Hulen, men Dynd, og Jeremias sank ned i Dyndet. 7 Der Ebed-Melech, den Morian, en Mand, (som var) Kammertjener og var i Kongens Huus, hørte, at man havde kastet Jeremias i Hulen, og Kongen sad i Benjamins Port, 8 da gik Ebed-Melech ud af Kongens Huus, og han talede med Kongen og sagde: 9 Min Herre Konge! disse Mænd have gjort ilde i alt det, de have gjort imod Jeremias, Propheten, som de kastede i Hulen, og han maa døe i sit Sted af Hunger, thi her er ikke ydermere Brød i Staden. 10 Da befoel Kongen Ebed-Melech, den Morian, og sagde: Tag tredive Mænd herfra med dig, og du skal drage Jeremias, Propheten, op af Hulen, førend han døer. 11 Og Ebed-Melech tog Mændene med sig, og gik ind i Kongens Huus, hen under Forraadskammeret, og tog derfra gamle Pjalter og gamle Klude, og kastede dem ned til Jeremias i Hulen med Strikkerne. 12 Og Ebed-Melech, Morianen, sagde til Jeremias: Læg dog de gamle Pjalter og Klude under dine Hænder (og) Arme om Strikkerne; og Jeremias gjorde saa.
  • Klag 3:53-55 : 53 De udryddede mit Legeme i en Hule og kastede Stene paa mig. 54 Der flød Vand over mit Hoved, jeg sagde: Jeg er afhuggen. 55 Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen.
  • Jona 2:5-6 : 5 Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel. 6 Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.
  • Sak 9:11 : 11 O du! ved din Pagtes Blod udlod jeg dine Bundne af en Hule, hvor der ikke var Vand udi.
  • Matt 7:24-25 : 24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord, og gjør efter dem, den vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Huus paa en Klippe. 25 Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Vindene blæste og faldt an paa samme Huus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa en Klippe.
  • Sal 61:2 : 2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.
  • Sal 17:5 : 5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
  • Sal 18:16-17 : 16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande. 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
  • Sal 18:36 : 36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
  • Sal 69:14-15 : 14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld. 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.
  • Sal 71:20 : 20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.
  • Sal 86:13 : 13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
  • Sal 116:3 : 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).
  • Sal 119:133 : 133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
  • Sal 142:6-7 : 6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land. 7 Giv Agt paa mit Skrig, thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig, thi de ere mig for stærke.
  • Sal 143:3 : 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
  • Jes 24:22 : 22 Og de skulle samles (tilhobe), som Bundne samles til en Hule, og blive lukkede i Fængsel; men de skulle hjemsøges mange Dage derefter.
  • Apg 2:24 : 24 ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.