Verse 17

— som skrevet er: Jeg haver sat dig til mange Folks Fader — for Gud, paa hvem han troede, som levendegjør de Døde, og kalder de Ting, der ikke ere, som om de vare.

Referenced Verses

  • 1 Kor 1:28 : 28 og Gud haver udvalgt, hvad som er uædelt for Verden, og hvad som er ringeagtet, og hvad som Intet er, for at tilintetgjøre det, som er (Noget),
  • Joh 5:21 : 21 Thi ligesom Faderen opvækker Døde og gjør levende, ligesaa gjør og Sønnen levende, hvilke han vil.
  • Joh 6:63 : 63 Det er Aanden, som levendegjør, Kjødet gavner intet; de Ord, som jeg taler til eder, ere Aand og ere Liv.
  • 1 Mos 17:4-5 : 4 (Hvad) mig (anlanger), see, min Pagt er med dig, og du skal vorde mange Hedningers Fader. 5 Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg haver gjort dig til mange Hedningers Fader.
  • 1 Pet 2:10 : 10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
  • 2 Pet 3:8 : 8 Men dette Ene bør I ikke være uvidende om, I Elskelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.
  • Hebr 11:7 : 7 Formedelst Tro var det, at Noah, advaret af Gud om det, som endnu ikke saaes, frygtede Gud og beredte Arken til sit Huses Frelse; ved den fordømte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden af Troen.
  • Hebr 11:12 : 12 Derfor avledes og af Een, og det en Udlevet, som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, der er utalligt.
  • Ef 2:1-5 : 1 Ogsaa Eder (gjorde han levende), der I vare døde i Overtrædelser og Synder, 2 udi hvilke I forhen vandrede efter denne Verdens Skik, efter den Fyrste, som haver Magt i Luften, den Aand, der nu er virksom i Vantroens Børn; 3 iblandt hvilke ogsaa vi alle forhen vandrede i vort Kjøds Begjærligheder, idet vi gjorde Kjødets og Tankernes Villie, og vare af Naturen Vredens Børn, som og de Andre. 4 Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, gjorde formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os, 5 ogsaa os levende med Christo, der vi vare døde i Overtrædelserne, — af Naade ere I frelste! —
  • 1 Mos 17:16 : 16 Og jeg vil velsigne hende, og af hende vil jeg ogsaa give dig en Søn; og jeg vil velsigne hende, og hun skal vorde til (mange) Hedninger; Folks Konger skulle vorde af hende.
  • Jes 44:7 : 7 Og hvo er som jeg, der kan kalde og kundgjøre det, og ordentligen beskikke det for mig, siden jeg satte Folk i Verden? og lad dem forkynde dem de tilkommende Ting og dem, som skulle komme.
  • Jes 49:12 : 12 See, disse skulle komme langt fra, og see, hine fra Norden og fra Vesten, og hine af Sinims Land.
  • Jes 55:12 : 12 Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
  • Matt 3:9 : 9 og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
  • Joh 5:25 : 25 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.
  • Rom 3:29 : 29 Mon Gud er alene Jøders (Gud)? er han ikke ogsaa Hedningers? Jo, han er ogsaa Hedningers;
  • Rom 4:2 : 2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort ved Gjerninger, haver han Ros, men ikke for Gud.
  • Rom 8:11 : 11 Men om hans Aand, der opreiste Jesum fra de Døde, boer i eder, da skal han, som opreiste Christum fra de Døde, levendegjøre ogsaa eders dødelige Legemer formedelst sin Aand, som boer i eder.
  • Rom 8:29-30 : 29 Thi hvilke han forud kjendte, dem haver han og forud beskikket at vorde dannede efter hans Søns Billede, paa det at han skal være den Førstefødte iblandt mange Brødre. 30 Men hvilke han forud beskikkede, dem haver han og kaldet; og hvilke han kaldte, dem haver han og retfærdiggjort; men hvilke han retfærdiggjorde, dem haver han og herliggjort.
  • Rom 9:26 : 26 og det skal skee, at paa det Sted, hvor der var sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.
  • Apg 15:18 : 18 Gud kjender alle sine Gjerninger fra Evighed af.
  • Jes 48:13 : 13 Ja, min Haand haver grundfæstet Jorden, og min høire Haand haver maalt Himlene; naar jeg raaber til dem, skulle de staae tilhobe.
  • 1 Mos 17:20 : 20 Og om Ismael haver jeg hørt dig; see, jeg haver velsignet ham, og vil gjøre ham frugtbar, og gjøre ham saare meget mangfoldig; han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gjøre ham til et stort Folk.
  • 1 Mos 25:1-9 : 1 Og Abraham tog atter en Hustru, og hendes Navn var Ketura 2 Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Schuach. 3 Og Joksan avlede Scheba og Dedan; men Dedans Børn vare Aschurim og Latusim og Leumim. 4 Og Midians Børn vare Epha og Epher og Chanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturæ Børn. 5 Og Abraham gav Isak alt det, han eiede. 6 Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skjenk, og lod dem fare fra Isak, sin Søn, der han endnu levede, mod Østen til Østerland. 7 Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar. 8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sine Folk. 9 Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i den Hule i Macpela, paa Ephrons, Zochars, den Hethiters, Søns, Ager, som ligger tvært over for Mamre, 10 i den Ager, som Abraham kjøbte af Heths Børn; der blev Abraham begraven og Sara, hans Hustru. 11 Og det skede efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak, hans Søn; og Isak boede hos den Kilde, (som kaldes) den Levendes, som seer mig. 12 Og disse ere Ismaels Slægter, Abrahams Søns, som Hagar, den Ægyptiske, Saras Pige, fødte Abraham. 13 Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne i deres Slægter: Ismaels Førstefødte var Nebajoth, og Kedar og Adbeel og Mibsam, 14 og Misma og Duma og Massa, 15 Chadar og Thema, Jethur, Naphis og Kedma. 16 Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Slotte: tolv Fyrster for deres Folk. 17 Og disse ere Ismaels Livs Aar, hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar; saa opgav han Aanden og døde, og blev samlet til sine Folk. 18 Og de boede fra Havila indtil Schur, som er mod Ægypten, naar man farer til Assyrien; (hans Arv) faldt for ved alle hans Brødre. 19 Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak. 20 Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuels, den Syrers, Datter fra Paddan-Aram, Labans, den Syrers, Søster, sig til Hustru. 21 Og Isak bad til Herren paa sin Hustrues Vegne, thi hun var ufrugtsommelig; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik. 22 Og Børnene stødtes tilhobe i hende, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor (fornemmer) jeg dette? og hun gik at adspørge Herren. 23 Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to (Slags) Folk skulle skille sig af dine Indvolde, og (det ene) Folk skal være stærkere end (det andet) Folk, og det større skal tjene det mindre. 24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, see, da vare der Tvillinger i hendes Liv. 25 Og den Første kom frem, han var ganske rød, som en lodden Kappe, og de kaldte hans Navn Esau. 26 Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tredsindstyve Aar gammel, der han avlede dem. 27 Og Drengene bleve store, og Esau blev en forstandig Jæger (og) en Landmand, men Jakob var en fuldkommen Mand, som boede i Pauluner. 28 Og Isak havde Esau kjær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kjær. 29 Og Jakob havde beredt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt. 30 Og Esau sagde til Jakob: Kjære, lad mig smage af det Røde, dette Røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom 31 Da sagde Jakob: Sælg mig idag din Førstefødsel. 32 Og Esau sagde: See, jeg gaaer at døe, hvad kan jeg da gjøre med den Førstefødsel? 33 Og Jakob sagde: Sværg mig idag, og han svoer ham; og han solgte Jakob sin Førstefødsel. 34 Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Lindser, og han aad og drak, og stod op og gik bort. Og Esau foragtede Førstefødselen.
  • 1 Mos 28:3 : 3 Og den almægtige Gud velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en (stor) Hob Folk.
  • Jes 43:6 : 6 Jeg vil sige til Norden: Giv (hid), og til Sønden: Forhindre ikke; før (hid) mine Sønner langt fra, og mine Døttre fra Jordens Ende!
  • 1 Tim 6:13 : 13 Jeg byder dig for Gud, som gjør alle Ting levende, og for Christo Jesu, som vidnede den gode Bekjendelse for Pontius Pilatus,
  • 1 Kor 15:45 : 45 Saaledes er der ogsaa skrevet: Det første Menneske, Adam, er blevet til en levende Sjæl; den sidste Adam til en levendegjørende Aand.