Verse 34

Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere Magten, og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.

Referenced Verses

  • Joh 10:3 : 3 For denne lader Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
  • Matt 25:14-30 : 14 Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods, 15 og gav En fem Talenter, men en Anden to, men en Anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands. 16 Da gik den bort, som havde annammet fem Talenter, og kjøbslog med dem og vandt andre fem Talenter. 17 Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to. 18 Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge. 19 Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem. 20 Da gik den frem, som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter; see, jeg haver vundet fem andre Talenter med dem. 21 Men hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over det Lidet, jeg vil sætte dig oven Meget; gak ind til din Herres Glæde. 22 Da gik og den frem, som havde annammet to Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg haver vundet to andre Talenter med dem. 23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde. 24 Men den traadte og frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre, jeg kjendte dig, at du er en haard Mand, som høster der, du ikke saaede, og samler der, du ikke spredte. 25 Og da jeg frygtede, gik jeg bort og, skjulte dit Talent i Jorden; see, der haver du Dit. 26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte; 27 derfor burde det dig at have overantvordet Vexelererne mine Penge, og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente. 28 Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som haver ti Talenter. 29 Thi hver, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver. 30 Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
  • 1 Kor 15:58 : 58 Derfor, mine kjære Brødre! bliver faste, ubevægelige, altid rige i Herrens Gjerning, vidende, at eders Arbeide er ikke forfængeligt i Herren.
  • Kol 3:24 : 24 vidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christo.
  • Matt 24:45-47 : 45 Hvilken er derfor den tro og snilde Tjener, som hans Herre haver sat over sit Tyende, at give dem Mad itide? 46 Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, vil finde saaledes at gjøre. 47 Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.
  • Luk 12:36-40 : 36 Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham. 37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem tilbords, og gaae frem og tjene dem. 38 Og dersom han kommer i den anden Vagt, og kommer i den Tredie Vagt, og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige. 39 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, hvad for en Time Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus. 40 Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
  • Esek 3:17-21 : 17 Du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, og du skal høre Ord af min Mund, og paaminde dem paa mine Vegne. 18 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visseligen døe, og du ikke paaminder ham og ikke siger (det) til at paaminde den Ugudelige, (at vare sig) fra den ugudelige Vei, at holde ham i Live, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand. 19 Men du, naar du paaminder en Ugudelig, og han ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin den ugudelige Vei, (da) skal han døe i sin Misgjerning, men du, du friede din Sjæl. 20 Og naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da vil jeg sætte Stød for hans Ansigt, han, han skal døe; fordi du haver ikke paamindet ham, skal han døe i sin Synd, og hans Retfærdighed, som han haver gjort, skal ikke ihukommes, men hans Blod vil jeg udkræve af din Haand. 21 Men du, naar du paaminder ham, (som er) retfærdig, at (han, som er) retfærdig, skal ikke synde, og han, han ikke synder, da skal han visseligen leve, thi han paamindedes, og du, du haver friet din Sjæl.
  • Esek 33:2-9 : 2 Du Menneskesøn! tal til dit Folks Børn, og du skal sige til dem: Om jeg skulde føre Sværd over et Land, og Folk i Landet toge en Mand iblandt sig og gjorde ham til deres Vægter, 3 og han saae Sværdet komme over Landet, og blæste i Trompeten, og advarede Folket, 4 og den, som da noksom hørte Trompetens Lyd, dog ikke vilde lade sig advare, og Sværdet kom og tog ham bort, — hans Blod skulde være paa hans Hoved. 5 Han hørte Trompetens Lyd og lod sig ikke advare, hans Blod skal være paa ham; men lod han sig advare, (da) reddede han sit Liv. 6 Men om Vægteren saae Sværdet komme, og ei blæste i Trompeten, og Folket ei advaredes, og Sværdet kom og tog en Sjæl bort af dem, — han blev borttagen for sin Misgjernings Skyld, men jeg vil kræve hans Blod af Vægterens Haand. 7 Og du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, at, naar du hører Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne. 8 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du Ugudelige skal visseligen døe, og du ikke taler til at advare den Ugudelige fra hans Vei, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand. 9 Men du, naar du advarer en Ugudelig om hans Vei, at han skal omvende sig derfra, og han ikke omvender sig fra sin Vei, da skal han døe i sin Misgjerning, og du haver reddet din Sjæl.
  • Matt 16:19 : 19 Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.
  • Luk 19:12-17 : 12 Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen. 13 Men han kaldte ti af sine egne Tjenere, og gav dem ti Pund og sagde til dem: Kjøbslaaer, indtil jeg kommer. 14 Men hans (Riges) Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: Vi ville ikke, at denne skal regjere over os. 15 Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet. 16 Da traadte den første frem og sagde: Herre! dit Pund haver forhvervet ti Pund. 17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du haver været tro i det Mindste, skal du have Magt over ti Stæder.
  • Apg 20:29-31 : 29 Thi jeg veed dette, at der skal komme svare Ulve ind iblandt eder efter min Bortgang, som ikke skulle spare Hjorden; 30 og af eder selv skulle opstaae Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig. 31 Derfor vaager og kommer ihu, at jeg haver ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde Enhver af eder med Taarer.
  • Rom 12:4-8 : 4 Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme Forretning, 5 ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer. 6 Men efterdi vi have adskillige Naadegaver, efter den Naade, som er given os, saa, hvad enten vi have Prophetiens Gave, (da lader os bruge den) i Forhold til vor Tro; 7 eller (vi have) en Tjeneste, (da lader os tage vare) paa Tjenesten; eller om Nogen er Lærer, paa Lærdommen; 8 eller om Nogen formaner, paa Formanelsen; den, som uddeler, (gjøre det) med Redelighed; den, som er Forstander, (være det) med Flid; den, som gjør Barmhjertighed, (gjøre den) med Glæde.
  • Rom 13:6 : 6 Thi af samme Aarsag betale I dem og Skat; thi de ere Guds Tjenere, som just skulle stadigen tage vare paa dette.
  • 1 Kor 3:5-9 : 5 Hvo er da Paulus? og hvo er Apollos? Tjenere, ved hvilke I bleve troende, og det, eftersom Herren haver givet Enhver. 6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Væxt. 7 Saa er nu hverken den Noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Væxt. 8 Men den, som planter, og den, som vander, ere Eet; men hver skal faae sin egen Løn efter sit eget Arbeide. 9 Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning. 10 Jeg lagde Grundvold som en viis Bygmester, efter den Guds Naade, som mig er given, men en Anden bygger derpaa; men Enhver see til, hvorledes han bygger derpaa;
  • 1 Kor 12:4-9 : 4 Der er vel Forskjel paa Naadegaver, men Aanden er den samme; 5 og der er Forskjel paa Tjenester, og Herren er den samme; 6 og der er Forskjel paa kraftige Gjerninger, men Gud er den samme, som kraftigen virker Alt i Alle. 7 Men Aandens Aabenbarelse gives Enhver til det, som er nyttigt. 8 Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand; 9 men en Anden Tro ved den samme Aand; men en Anden Naadegaver til at helbrede ved den samme Aand; 10 men en Anden Kraft til Undergjerninger, men en Anden Prophetie, men en Anden at bedømme Aander, men en Anden adskillige Tungemaal, men en Anden at udlægge Tungemaal. 11 Men alt dette virker kraftigen den ene og samme Aand, som uddeler til Enhver i Besynderlighed, eftersom den vil. 12 Thi ligesom Legemet er eet og haver mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, enddog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes (er) og Christus. 13 Thi baade ere vi alle ved een Aand døbte til (at være) eet Legeme, hvad heller vi ere Jøder eller Græker, eller Trælle eller Frie, og vi have alle drukket (af Kalken) til (at være) een Aand. 14 Thi ogsaa Legemet er ikke eet Lem, men mange. 15 Dersom Foden vilde sige: Fordi jeg ikke er Haand, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon den derfor ikke hører til Legemet? 16 Og dersom Øret vilde sige: Fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke hører til Legemet? 17 Dersom det ganske Legeme var Øie, hvor blev da Hørelsen? dersom det ganske (Legeme) var Hørelse, hvor blev da Lugten? 18 Men nu haver Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, i Legemet, eftersom han vilde. 19 Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet? 20 Men nu ere der vel mange Lemmer, men (kun) eet Legeme. 21 Øiet kan ikke sige til Haanden: Jeg haver dig ikke behov; eller atter Hovedet til Fødderne: Jeg haver eder ikke behov. 22 Men meget mere, de Lemmer paa Legemet, som synes at være de skrøbeligste, de ere fornødne; 23 og de, der synes os at være de meest uanseelige paa Legemet, dem tillægge vi des mere Prydelse; og dem, vi undsee os ved, for deres anstændige (Bedækkelse) sørge vi desmere. 24 Men de, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud haver sammensat Legemet saa, at han tillagde de ringere Dele mere Ære, 25 paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre. 26 Og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med. 27 Men I ere Christi Legeme og Lemmer, (hver) en Deel. 28 Og Gud haver sat i Menigheden først Nogle til Apostler, for det andet Propheter, for det tredie Lærere, dernæst (Nogle, som gjøre) kraftige Gjerninger, derefter (Nogle, som have) Naadegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, til (at tale) adskillige Tungemaal. 29 Monne Alle være Apostler? monne Alle være Propheter? monne Alle være Lærere? monne Alle gjøre kraftige Gjerninger? 30 Monne Alle have Naadegaver til at helbrede? monne Alle tale med adskillige Tungemaal? monne Alle udlægge? 31 Men tragter efter de bedste Naadegaver! Og ydermere viser jeg eder den ypperligste Vei.
  • Kol 4:1 : 1 I Herrer! beviser Tjenerne, hvad ret og billigt er, vidende, at I og have en Herre i Himlene.
  • Åp 3:7 : 7 Og skriv til Menighedens Engel i Philadelphia: Dette siger den Hellige, den Sanddrue, han, som haver Davids Nøgle, han, som lukker op, og Ingen lukker til, og lukker til, og Ingen lukker op: